Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men det er ogsaa den eneste Grund, der kan gøre Smertetilføjelsen
tilstedelig. Naturligvis vil da det Afgørende være, om
Formaalet selv virkeligt er »helligt«; er det ikke det, kan det
ikke hellige Midlet. Er det saaledes egoistiske Formaal eller
Partiformaal (kirkelige, politiske, literære o. s. v.), der ligge til
Grund, saa bliver Sætningen betænkelig. Og selvom Formaalet
virkeligt er værdifuldt, er det ikke sagt, at det formaar at hellige
Midlet. Anvendelsen af et Middel kan medføre Sidevirkninger,
der volde større Fordærv, end Opgivelsen af den gode
Hensigt vilde gøre. Den, der vilde myrde i ædel Hensigt, vilde
sikkert ved et saadant Brud paa de elementære Love for menneskeligt
Samliv frembringe et større Onde, end han kunde afhjælpe
ved at opnaa sin Hensigt. Attentater ramme i Regelen
kun de ydre Følger af eller Symptomer paa en slet social Tilstand,
ikke den egentlige Aarsag, og de bidrage ofte til at gøre
Ondt værre. Betydningsfulde Formaal kræve en lang Udviklingsgang
til deres Virkeliggørelse og muliggøres ofte netop kun,
naar der ikke sker noget Brud paa de elementære etiske Love,
man mener sig berettiget til at bryde i Bevidsthed om sin gode
Hensigt. Bedre sociale Tilstande opnaas ved at virke paa Folkets
Karakter og Tænkemaade, ved at udvikle dets Kræfter og
Hjælpekilder. Det staar endeligt som et psykologisk Problem,
hvorledes den ædle Hensigt og det raa eller grusomme Middel
kunne bo Side om Side i samme Sjæl. Det kan vel kun forklares
ved den dybe Indignation, Modstanden mod det store
Formaal avler: men Handlinger, der blive til paa denne Maade,
ere snarere at opfatte som Symptomer, som Udslag af en ulykkelig
social Tilstand og af den forpinte Stemning, en saadan har
vakt hos idealistiske Naturer, end som Villiesytringer, der kunne
have forbilledlig Karakter og gøre Krav paa »Hellighed«. Og
netop her ligge Sidevirkninger saa overordentligt nær: gennem
Motivforskydning kan det, der først kun modstræbende valgtes
som Middel, brede sig i Sjælen og tilsidst blive Hovedformaalet.
Hvad der indlededes i rent ideal Form kan gennem stigende
Bitterhed ende i blind Hadefuldhed og Ødelæggelseslyst. Det
er en farlig Vej, man betræder, naar man begynder at vælge
Midler, der først skulle »helliges«. Statskupenes og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
