- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
154

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indirekte Konsekvens af det. Etisk berettiget er Alt, hvad der
ikke strider imod eller hæmmer den Grundværdi, mit højeste
Formaal forudsætter, og derfor heller ikke strider mod nogen
Pligt eller Dyd. Jeg er i min gode etiske Ret overalt, hvor
min Samvittighed ingen Indsigelse kan gøre, og hvor jeg derfor
ogsaa fordrer, at Andre skulle anerkende min Færd. Udebliver
denne Anerkendelse, appellerer jeg trygt fra den ufuldkomne
Samvittighed til en fuldkommen Samvittighed, som jeg
haaber vil udvikle sig, og som jeg stræber at faa udviklet hos
dem. Det etisk Berettigede er den frie Livsudfoldelse, den frie
Brug af Kræfterne. Livet er ikke til for Samvittighedens Skyld,
men Samvittigheden for Livets Skyld; derfor hævder Samvittigheden
mig i min Færd, naar denne ikke krænker Livets Værdier.
Først og fremmest staar selve Grundværdien som berettiget,
kun underlagt den Betingelse, at den skal virkeliggøres
paa en med dens eget Væsen stemmende Maade. (Smlgn. VII,
5). — Det etisk Berettigede er ikke blot af negativ Natur. Det
er urigtigt at kalde det det Tilladelige. Deri vilde ligge, at det
blot taales. Men hvor Livet har udfoldet sig frit, uden at
Samvittigheden behøver at gribe regulerende ind, der er det Maal,
hvorefter al etisk Udvikling stræber, allerede naat, Det er af
afgørende Betydning, at det samvittighedsfrie Omraade ikke
indskrænkes. Etiken peger her ud over sig selv, til en Tingenes
Orden, hvor den selv ikke behøver at existere. Da det er Pligt
at arbejde henimod en saadan Tingenes Orden, er det ogsaa en
Pligt at hævde sin Ret, hvor den falder sammen med Livets
egen Ret. Det er her Retten, der begrunder Pligten. Det etisk
Berettigede udspringer af samme Kilde som Begreberne Pligt
og Dyd, men nærmere ved Kildens Udspring end disse. —

Enhver Etiks Karakter bestemmes ved det Forhold, i hvilket
disse fire Grundbegreber træde til hverandre. De hænge saa
nøje sammen, at man stedse, paa en mere eller mindre naturlig
Maade, vil kunne finde sin Vej fra ethvert af dem som
Udgangspunkt til de andre tre. De angive de vigtigste formelle
Synspunkter, fra hvilke enhver Handling og ethvert Forhold kan
betragtes i etisk Henseende. Det vil naturligvis være af
afgørende Betydning til Karakteristik af en etisk Teori, hvilket af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free