Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse Begreber, den tager som Udgangspunkt. Hvis man vil
grunde Etiken paa Erfaring, kan der dog ikke være Tvivl om,
at Begrebet om det Gode maa være Etikens første Begreb. En
Handling, en Stræben og en Vurdering forudsætte nødvendigvis
et Formaal, og et Formaal forudsætter igen en umiddelbar Værdi.
Dette Udgangspunkt greb da ogsaa den græske Etik, og dens
Betydning for alle Tider beror ikke mindst derpaa. I skarp
Modsætning hertil vilde Kant lægge Pligtbegrebet til Grund og
bestemme de andre etiske Grundbegreber ud fra det. Kun paa
en kunstig Maade kunde han ad denne Vej udlede specielle
Formaal[1]; Hovedformaalet blev for ham selve Pligtvillien, som
han udtalte det i sin berømte Sætning: »Der kan ikke tænkes
Noget i Verden eller udenfor Verden, som kunde kaldes godt
uden Begrænsning, uden ene og alene den gode Villie.« Paa
Spørgsmaalet om, naar en Villie da er god, svarer Kant: naar
den er i Overensstemmelse med et Fornuftvæsens Natur og derfor
i sine Principer den samme hos ethvert Fornuftvæsen. Paa
denne Maade bliver Pligten selv det højeste Gode. Dyden bestaar
for Kant i den Energi, med hvilken Mennesket øver sin
Pligt (die Stärke des Menschen in Befolgung seiner Pflicht.
Tugendlehre § IX). Der er derfor mange Pligter, men kun én
Dyd og ét Gode. — Overfor Kant fremhævede Schleiermacher,
at man ikke kan ville og handle uden at have et Formaal. (Se
ovenfor III, 1). Han viste nærmere i en Række interessante
Afhandlinger (som findes i andet Bind af hans filosofiske
Skrifter), hvorledes Begreberne det Gode, Pligten og Dyden indbyrdes
føre over til hverandre. I sin egen Etik lagde han Begrebet
om Formaalet til Grund og afledede de to andre Grundbegreber
af det. (Philosophische Sittenlehre. § 113—121).
Begrebet Ret opstiller han ikke i denne Sammenhæng. Dog har
han indirekte forberedt det gennem sin Kritik af Begrebet det
Tilladelige, der — som han træffende viser — hører hjemme
i Retslæren, ikke i Etiken, og kun kommer ind i Etiken, naar
man forvexler denne med Retslæren[2]. I samme Retning som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
