Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvhensyn, en højere Selvopholdelse som det Vigtigste i etisk
Henseende. De ere i denne Henseende Kristendommens Forgængere.
I vor moderne Tid er S. Kierkegaard den store
Repræsentant for den Enkeltes Etik. Under Paavirkning fra ham findes
den samme Tankegang i Heegards Bog »Om Intolerance«,
hvor Trangen til Samkvem med Andre endog karakteriseres som en
Trang til »at se, høre, nyde, eller at beundres, smigres og tilbedes«.
I Henrik Ibsens »Dukkehjem« kommer den samme Tendens
frem, naar Nora i Kraft af det Princip, at vi have Pligter mod
os selv før imod Andre, drager sig ud af sine allernærmeste
Forhold — for at blive Menneske!
Denne Opfattelse er trods al sin Ensidighed fremgaaet af
en betydningsfuld etisk Tankegang. De enkelte Personligheder
ere det levende Stof, i hvilket det Etiske har sin Virkelighed.
Men deraf følger ikke, at hele Tilværelsen, Samfundet og alle
andre Individer skulle gøres til Midler for den Enkeltes
Selvudvikling. Det vilde medføre en Isolation, en ensidig
Optagethed af sig selv, der let vilde gaa over til Egoisme. Der gives
ligesaavel en asketisk Egoisme, som der gives en nydende eller
en magtsyg Egoisme. Den Enkelte mister Evnen til Selvhengivelse.
Blikket fæstes mod den egne Velfærd, ikke mod den
store, fælles Velfærd, af hvilken den egne er en Del.
Der næres her ængstelige Forestillinger om, hvad Selvet
eller Personligheden taaler og behøver. Man tror kun at kunne
bevare sig selv ved uafbrudt at have Opmærksomheden henvendt
paa sig selv. Men et Selv er ikke saa skrøbelig en Ting. Det
bliver netop skrøbeligt ved den megen Selvomsorg. Et sundt
og kraftigt Selv naas ved rask og kraftigt Arbejde paa virkelige
Opgaver, og et stort og omfattende Selv naas kun, naar der
arbejdes paa fælles Opgaver, naar man gør sig til Et med Noget,
der er større end Selvet. Kun ved Selvforglemmelse voxer og
udvikles Selvet. Ved at leve i Andre og i Andet end sig selv
faar Individet nye og kraftige Impulser ogsaa for sit eget
individuelle Liv. Det hæves op over sin oprindelige snevre Kreds
og fyldes af et rigere Indhold. Alt hvad et Menneske lever i
og for gennem Sympatien, er en Berigelse og Udvidelse af dets
Personlighed. Det er her paa ethvert Punkt baade Formaal og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
