Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Sarafundets og hele Slægtens Liv. Selv i Legen, i Kunsten,
i Troen og i det frie Stemningsliv hos den Enkelte er det Etiske
potentielt tilstede. Ligesom der i den ydre Natur kun
tilsyneladende gives en absolut Hvile, men Energien stedse er tilstede,
skønt ofte i saakaldet potentiel Form, saaledes gives der i det
menneskelige Liv intet Punkt, som ikke muligvis kan underligge
en etisk Dom. Man har særligt villet hævde det erotiske Forhold
og Religionen som Privatsager. Det er vistnok sket af taktiske
Grunde, nemlig for i Æstetiken ikke at blive forulempet
af Moralen, og for i Socialpolitiken at kunne bevæge sig uden
at støde sammen med den kirkelige Tro. I Virkeligheden ere
baade Kønsforholdet og det religiøse Forhold af meget stor etisk
Betydning. Netop paa disse Omraader have Egenskaber som
Mod, Troskab, Ærlighed og Sandhedskærlighed den største Værdi;
netop her kunne lavt Sindelag, Vaklen og Ængstelighed blive
skæbnesvangre. Og den blotte Konstateren af saadanne Egenskabers
Tilstedeværelse er jo en etisk Dom.
6. Det indre Forhold mellem individuel og social Etik er
egentligt givet med Opstillingen af selve Velfærdsprincipet. Naar
Grundlaget for Vurderingen er den universelle og uinteresserede
Sympati, og Maalestokken den almindelige Velfærd, saa følger,
at den individuelle Etik maa være underordnet den sociale, uden
derfor at forsvinde i Forhold til denne. Den fulde Begrundelse
for de individuelle Dyder, Pligter og Rettigheder vil kun kunne
naas ved at betragte Individet i det sociale Milieu, som Led
af den kæmpende og stræbende Slægt, hvis Arv det har modtaget
i sin Natur og i sine ydre Livsforhold, og hvis Udvikling
det skal føre videre, saavidt det formaar. Gennem Deltagelsen
i Slægtens Liv og Arbejde vil det udvikle sit eget Væsen.
Den nærmere Bestemmelse af Forholdet mellem individuel
og social Etik vil kunne vindes ved Hjælp af nogle Sætninger,
der kunne udledes af det almindelige Velfærdsprincip.
Den simpleste Form, i hvilken dette Princip fremtræder, er
den, at Tilføjelsen af Smerte stedse skal begrundes, medens
Frembringelsen af Lyst og Glæde i sig selv er berettiget.
Anvendelsen af denne Sætning er kun i de allersimpleste Tilfælde simpel
og let, men man vil ved nærmere Betragtning finde Sætningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
