- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
171

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Følelser have denne sammensatte Karakter. Men paa alle Trin
staar vort Følelsesliv som Udtryk for vort Livs Fremgang eller
Tilbagegang. Forskellen mellem Følelserne beror i denne
Henseende paa den mere eller mindre centrale Stilling, de indtage
indenfor vort Livs Helhed[1].

Formedelst denne nøje Sammenhæng mellem Følelsen og
Individets Væsen idethele fører Velfærdsprincipet umiddelbart
over til den frie Personligheds Princip, d. v. s. til den
Grundsætning, at intet personligt Væsen tør behandles og betragtes
kun som Middel, men stedse tillige skal være Formaal. I de
personlige Væsener have vi jo de Centralsteder, til hvilke vore
Handlingers Virkninger forplante sig, og hvor deres vigtigste
Betydning fremtræder. Paa disse Punkter i Verden føles Livets
Værdi, — og Livets Værdi existerer (som aktuel Værdi) kun,
naar den føles. En Krænkelse eller en Hæmning her vil altsaa
nødvendigvis forringe Livets Værdi, og hvis der ikke føles nogen
Lidelse ved Hæmningen, fordi denne frembringer Sløvhed, saa
er det netop den største Krænkelse af Velfærdsprincipet, idet
selve Evnen til at føle Værdi ophæves. — Velfærdsprincipet
forudsætter, at vi formaa at hensætte os paa de fremmede
Centralsteder og at overveje, hvilken Indflydelse de Handlinger, der
skulle bedømmes, her øve. Paa denne Evne beror jo ogsaa den
egentlige Sympatis Mulighed.

Dette Princip, der saaledes følger af Velfærdsprincipet, er
opstillet af Immanuel Kant ved Hjælp af en helt anden
Begrundelse, som det vil have sin Interesse at betragte. Da Kant
betragter den etiske Lov som rent formal og apriorisk, kan han
egentligt ikke af den udlede bestemte Formaal for den etiske
Handlen. Ethvert Formaal, der skulde sættes, vilde føre udover
Lovens rene Form. Og dog indser Kant, at enhver Handling
maa have et Formaal. Den Vanskelighed, som derved fremkommer,
mener han at løse paa følgende Maade. Da den menneskelige
Personlighed har Evne til med Frihed og Inderlighed
at underlægge sig selv en universel Lov, saa staar en saadan


[1] Smlgn. om de her benyttede
psykologiske Synspunkter min Psykologi
VI B, C og D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free