- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
175

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enkelte, skulle tillige være Midler og Former for Individets egen
Udvikling.

Det er den store pædagogiske (eller maaske bedre:
psykologiske) Kunst, som der baade fra enkelte Individers og fra
Samfundsmagtens Side kan blive Lejlighed til at øve: at
fremkalde Motiver, der gøre Selvvirksomhed mulig. Hvis man ved
Tvang vilde forstaa enhver Indgriben fra Andres Side, vilde en
saadan motivvækkende Virksomhed være en Tvang, selvom
den øvedes nok saa indirekte og sokratisk. Det er dog
naturligere ved Tvang blot at forstaa en ydre Paavirken, der
fremkalder Smerte eller Frygt (smlgn. V, 2 c). Og den motivvækkende
Indgriben forudsætter ikke nødvendigvis Tvang i denne
snevrere Betydning af Ordet. Et Ansvar følger med al saadan
Indgriben; men naar denne bestaar i egentlig Tvang, behøver
den en ganske særlig Retfærdiggørelse. Der er her Meget at
lære af de teoretiske Anarkister, som forkaste al Autoritet og
al aandelig og fysisk Tvang. Naar man spørger, hvorledes en
saadan Anarkist kan opdrage sine Børn, vil han svare, at han
søger paa indirekte Maade at vække de uvilkaarlige Følelser,
som efter hans Mening udgøre det etiske Grundlag, saaledes at
Børnene uden Bud og uden Tvang komme til at gøre det Rette.
Han vil altsaa forsøge at gennemføre, hvad Rousseau kaldte
»negativ Opdragelse«. Spørgsmaalet (som Anarkisten afgør vel
hurtigt) er, hvorvidt al motivvækkende Indvirken kan foregaa
paa denne Maade, og i hvor høj Grad egentlig Tvang kan
indskrænkes. Men her have vi kun med det almindelige Princip,
det vil sige, med Fordelingen af Bevisbyrden at gøre. —

Men herved opstaar igen det Spørgsmaal, om der hos hvert
enkelt Individ er den samme Mulighed for Opstaaen af Motiver
til de Handlinger, der maa kræves fra Samfundets Side.
Naar man nu ikke dogmatisk gaar udfra Antagelsen af, at alle
Mennesker i den nævnte Henseende ere aldeles ens, fremkommer
her, som tidligere vist (se IV, 2), den uundgaaelige Fordring
om Individualisering af den etiske Lov. Den etiske Lov
kan da ikke være fuldstændigt given ved Bestemmelse af
»Samfundslivets Betingelser«, ligegyldigt, hvorledes de enkelte
Individer ere stillede med Hensyn til at fyldestgøre disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free