Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - IX. Den individuelle Etiks Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der uvilkaarligt breder sig og omfatter Andre, naar de kun ligne
os, fordi den er for stor til eget Behov. Forskellen mellem os
og Andre agtes ikke; Livsfylden gaar ud over alle Skranker.
»La force d’une âme expansive m’identifie avec mon semblable!«
Kærligheden er, som Rousseau udtrykker sig, en Følge af
Kærligheden til sig selv (amour de soi), hvilken han skelner fra
Egenkærligheden (amour propre). Egenkærligheden sætter Skranker,
idet Mennesket sammenligner sig med Andre og skiller sig
fra dem. Men derved blive vi netop afhængige af Andre, hvad
vi ikke ere i Kærligheden. Senere er en lignende Opfattelse
gjort gældende af Jouffroy og andre franske Filosofer, især
Guyau, til hvem Krapotkin slutter sig[1].
Der gives naturligvis en blødagtig og passiv Art af Følelse,
der ogsaa gaar under Sympatiens og Kærlighedens Navn. Og
der gives en Sentimentalitet, der nyder den egne, formentligt
store Sympati, ligesom en anden Art Sentimentalitet nyder
de egne, formentligt store Smerter. Men disse Former tør ikke
betragtes som typiske, og den sidstnævnte er endog snarest en
Art af egoistisk Selvnyden. —
En karakteristisk Forskel mellem Selvhævdelse og Hengivelse
bestaar i, at i hin staar Individet som Formaal og virker
dog som Middel, idet Samfundet styrkes og udvikles ved
Enernes Selvhævdelse, — i denne virker Individet som Middel
og bliver dog Formaal, idet dets personlige Liv bliver rigere og
fyldigere ved at faa et større Omraade at virke paa. Denne
Forskel godtgør tillige den indre Sammenhæng imellem dem. Naar
vi opfatte Retfærdighed paa den Maade, som tidligere (III, 9)
er angiven, kunne vi i den finde den harmoniske Enhed af
Selvhævdelse og Hengivelse, af Tendensen til at afslutte sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
