- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
194

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Striden mellem Sjælens Elementer tilsidst sprænger Karakterens
Enhed[1].

3. Men ogsaa om Askese i snevrere Betydning, om Hærdelse
og Øvelse af Evnen til at udholde Anstrengelse og Lidelse
kan der blive Tale. Hos vilde og krigerske Folk bestaar en
stor Del af Opdragelsen, ogsaa Selvopdragelsen, i Udvikling af
Haardførhed, Evne til at døje Kulde, Sult og fysisk Smerte. I
det civiliserede Liv er en saadan fysisk Hærdelse vel mindre
nødvendig, men mange af det civiliserede Livs Misligheder stamme
dog sikkert fra, at man har tabt den for meget af Syne. Den
fysiske Hygiejne er for en stor Del tillige ogsaa en Skole for
Villien. Den Selvovervindelse og Taalmodighed, som maa
anvendes til Bedste for den fysiske Sundhed, kan komme den
aandelige til Gode.

Der gives dog ogsaa en direkte aandelig Hærdelse. Der
kan gives indre Kulde, Mørke og Afmagt ligesaavel som ydre.
Endog uden bestemt ydre Aarsag kan der komme tunge og
mørke Tider, hvor Intet vil lykkes, hvor neppe en Tankegang
kan holdes fast, og hvor Alt taber sin Glans og sin Friskhed
for os. Selv det Tilhold, som man ellers har i Samvittighedens
indre Sanktion, kan svigte. Man griber da let til ydre Midler
for at holde sig oppe, trøste eller stimulere sig[2], og dermed
er da ofte det første Skridt til Forfald gjort. Hvor det er rent
fysiske Depressionstilstande, der indtræde, kan det naturligvis
være fuldstændigt rigtigt at benytte ydre Midler. Men det kan
ofte være det eneste Rette at gøre Modstand, at sætte sin Villie
ind paa at holde sig oppe, for ikke at komme til at lide af
aandelig Blødagtighed. Det kan, som en gammel Mystiker siger,
være nødvendigt »at undvære al Trøst«. Villien øves derved i
at staa paa sine egne Ben.
Til de mørke og ængstende Tanker, som i saadanne Tider


[1] Smlgn. Jean Jacques Rousseau
og hans Filosofi
, p. 11. — Joseph
Butler
har en Række interessante Bemærkninger om Selvbedrag
(Sermon X).
[2] »Naar
et Menneske begynder at blive lunken, da frygter han en ringe
Anstrengelse og modtager gerne den ydre Trøst«. De imitatione
Christi
. II. 4, 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free