- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
211

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de Individer, der ikke kunne følge Flokkens Fart; i den
menneskelige Verden maa de ofte skøtte sig selv, om de end ikke
mishandles og nedtrampes. Et levende Sympatiforhold, hvor den
Enkelte føler Deltagelsen fra Andres Side og selv med Deltagelse
følger deres Færd, vil gøre, at hans Livsmod ikke saa let
knækkes, og hans Horisont ikke ganske formørkes. Den, der ikke
slipper Andre, vil heller ikke saa let føle sig forladt af Alle.
Blaseretheden og Trætheden ville ikke saa let træde i
Friskhedens og Interessens Sted. — Det synes, som om Selvmord
aftage under store politiske Kriser, maaske fordi Sindene da ere
optagne af de store Begivenheder og de fælles Interesser. Hvis
det er saa, maa stadig Opgaaen i fælles Opgaver være en Magi
der kan hindre Mismod og Selvopgivelse. Den Resignation, som
skal kunne bære ud over en stor Skuffelse eller en stor Nød,
bliver kun psykologisk mulig, hvor der er en stor Livsinteresse,
man kan gaa op i og leve for, naar det, hvori man hidtil
har fundet sit egentlige Jeg, maa opgives. Selvmordet
udspringer af, at man betragter det, hvori man hidtil har fundet
sit Jeg, som det Eneste. Dette tidligere Jeg maa ofte helt
forsages, for at Selvmordet skal hindres. Drift til Selvmord er
Udtryk for en Selvhævdelsestrang, der kun viger for den højere
Art Selvhævdelse, der fremtræder som Forsagelse af sig selv.
Det er i denne Forstand, Mme de Staël har sagt: Le
renoncement à soi même est en tout l’opposé du suicide.

Den, der har bot som ensom Fremmed i en stor By, véd,
hvilken trykkende Forladthedsfølelse der kan betage Sindet, og
hvilken Opmuntring det kan være blot at faa et venligt Ord
af en Forbigaaende, som man spørger om Vej eller viser en
Tjeneste. Saaledes vil ofte en sympatisk Ytring, en venlig
Tiltale kunne stanse Selvmorderen paa hans Vej. Han vil føle, at
Baandet, som knytter ham til Slægten, ikke er brudt, og vil
kunne føle Trang til ogsaa fra sin Side at knytte det fastere
igen. I gamle Dage vare Klostrene Tilflugtssteder for
ulykkelige og modlose Naturer, som dér kunde finde Støtte og
Opgaver i et fælles Liv. Hjemløsheden for den Art Naturer er
bleven større, efterat Klostrene ere blevne lukkede. Det er nu
lagt i deres egen Haand at finde Opgaver og Hjemsted. — Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free