Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor en rigtig Tanke, naar i nogle græske Stater (Massilia og
Keos) Dadlen af Selvmord faldt bort, dersom Selvmorderen først
overbeviste Øvrigbeden om, at der var tilstrækkelig Grund til
at foretage et saadant Skridt. I Thomas More’s Utopia
opfordre Præster og Øvrighedspersoner de uhelbredeligt Syge, som
ikke mere kunne arbejde og ere en Byrde for dem selv og
Andre, til frivilligt at ende deres Liv, hvorimod et Selvmord,
der mangler saadan Autorisation, medfører Vanære. Der ligger
her den Forudsætning til Grund, at Individet ikke lever for sig
selv alene, men er stillet overfor Opgaver, som ere af Betydning
for Andre end det selv. Det kan være fuldstændigt rigtigt,
at Livet i det enkelte Tilfælde er uudholdeligt, naar
Individet ikke kender nogen anden Maalestok end sin egen
egoistiske Nydelse. En Tilnærmelse til en saadan Indskrænkning
af Interessen vil man finde hos alle Selvmordere, der handle
med Overlæg. De have sat Alt paa ét Kort, have gjort deres
Liv til et Hasardspil. Deres Lidenskab er koncentreret paa et
eneste Punkt, med hvilket hele Livet for dem staar og falder.
Dette gælder saaledes om Oldtidens beundrede Selvmord. De
»sidste Romere« dræbte sig, fordi deres Horisont ikke strakte
sig videre end til Roms aristokratisk-republikanske Liv. Vi kende
baade mere omfattende og mere inderlige menneskelige Forhold,
som kunne stille Krav til os. Og selv Cato anerkendte dette,
naar han (ifølge Plutark) raadede sin Søn, som han ikke vilde
have med sig i Døden, til at holde sig fjernt fra Politiken i
de Tider, som nu maatte komme. Naar Sønnens Ære ikke led
ved at følge dette Raad, vilde Faderen selv kunne have fulgt
det uden at fornegte sig selv. Den Kraft og Trods, som udgør
det Heroiske i det bevidst valgte Selvmord, har ofte Noget af
det Teatralske ved sig. Den vilde anvendes bedre, hvis den
rettedes mod det Maal: at gøre Livet taaleligere, om ikke for
sig selv, saa for Andre. — Ogsaa hvor Selvmord udspringer af
den ovenfor (5) skildrede Villiessvækkelse, bukker Individet under
for Modstand paa et enkelt, objektivt set ofte ubetydeligt Punkt.
Men dér skyldes denne Koncentration paa et enkelt Punkt en
forudgaaende Svækkelse af Energien. I de her skildrede
Tilfælde er derimod i Forvejen Interessen med Lidenskabens hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
