Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Individuel Etik
- XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biskop Martensen[1] fandt i, hvad han kalder »den Slaphed,
Staten lægger for Dagen ved Selvmorderes Begravelse«, et Tegn
paa, i hvilken Grad »Kristendommens Aand er tilbagetrængt«.
b. Selvbeherskelse.
8. Medens Selvopholdelsen især beror paa Overvindelse af
ydre Modstand, bestaar Selvbeherskelsen i Overvindelse af
Modstand, som stammer fra Menneskets egen indre Natur.
Selvbeherskelse forudsætter, at der er givet to eller flere forskellige
Tendenser i Mennesket, og at den ene af dem maa underordnes
eller fortrænges af den anden. Hvis der i det menneskelige
Selv ikke kunde gives flere indbyrdes modstaaende Drifter
eller Lidenskaber, vilde Selvbeherskelse være umulig. Det er i
Selvbeherskelsen Følelse, der viger for Følelse, Drift, der viger
for Drift, Lidenskab, der viger for Lidenskab. Man bliver ikke
Herre over sig selv ved sin »Fornuft« alene, men ved at samle
Bevidsthedens Energi i en stærk Følelse eller Lidenskab, som
er rettet mod, hvad der staar for os som det Højeste.
Selvbeherskelse er i og for sig en rent formel Dyd, hvis Værdi
beror paa, i hvilken Sags Tjeneste den virker. Den, der elsker
Penge over Alt, formaar ved denne Lidenskab at holde andre
Drifter og Tilskyndelser nede. Hos Andre er Erkendelsesglæden og
Forskerlidenskaben, hos atter Andre Elskovsfølelsen eller
Fædrelandskærligheden den raadende Kraft. Ad disse og mange flere
Veje udvikles Evnen til Selvbeherskelse. Historisk have især de
ved Forholdet til Autoriteter (i Familie, Stat og Kirke) bestemte
Følelser haft stor Indflydelse paa Udviklingen af Evnen til
Selvbeherskelse. Forholdet til en Myndighed, som Mennesket føler
langt overgaar hans egen Magt og Evne, vækker en Følelse af
Bundethed, retter alle Kræfter mod ét Maal, underordner alle
Hensyn under et eneste, og virker saaledes som koncentrerende
Magt i Bevidstheden. Under Autoriteternes Herredømme, med
Lydigheden som Hoveddyd og med Haab og Frygt eller —
paa højere Trin — begejstret Ærefrygt som herskende Lidenskaber
har Menneskeheden gennemgaaet en Selvbeherskelsens
[1] Individuel Etik
p. 461.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0240.html
