- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
219

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skole og vundet en Øvelse, som ikke behøver at gaa tabt, fordi
de oprindelige Motiver afløses af andre.

Kun gennem Selvbeherskelsen vindes den indre Frihed og
Enhed, der gør fuld og samlet Virksomhed mulig. Det skal have
været Kynikeren Antisthenes, der først indskærpede
Selvbeherskelsen som en egen Dyd, idet han lærte, at den, der ikke
behersker sig selv, er Slave, hvad enten han udvortes er fri
eller ikke. Det var et etisk Synspunkt, ud fra hvilket Forskellen
mellem den frie Mand og Slaven tabte sin Betydning[1]. —
Den indre Frihed er Betingelsen for den ydre Frihed og
Uafhængighed. De forskellige Drifter og Tilskyndelser i vor Natur
ere ligesaa mange Veje, ad hvilke den ydre Verden kan blive
Herre over os. Dersom den uden videre kan vække hvilkesomhelst
Tilskyndelser hos os i ethvert Øjeblik, spiller den paa os
som paa et Instrument, hvilken Melodi den vil, og vi staa
afmægtige overfor den. Det gælder da om, at vi have et
Centrum i os selv, en Kreds af Tanker og Følelser, der stedse
bestemme Hovedretningen i vort Liv. Selvbeherskelsen skal ikke
gøre os følelsesløse, men vore Følelser skulle ikke svaje hid og
did for enhver Vind. — Det behøver ingen nærmere Paavisning,
hvor stor en Betydning Selvbeherskelsen har for
Samvittighedens Udvikling og for Selvopholdelsen. I det Foregaaende
have vi derfor paa mange Punkter allerede forudsat den.

9. Det aandelige Liv udvikler sig sporadisk, begynder ud
fra forskellige Anlæg og Udgangspunkter, og først efterhaanden
kan der opnaas Harmoni mellem de forskellige Tendenser, som
røre sig. Forskellige Kræfter og Drifter bevæge Bevidstheden i
forskellige, ofte modsatte Retninger. Først gennem en Gærings-
og Kampperiode lykkes det ofte at bringe Orden og Enhed tilveje.
Det er en Betingelse for Livets højere Udvikling, at der


[1] Smlgn.
Karl Joël: Der echte und der xenophontische Sokrates. II, 1.
p. 39—47. — Med Hensyn til Selvbeherskelsens Teori maa især mærkes
flere ældre Tænkeres stærke Betoning af, at en Drift kun kan
hæmmes ved en anden Drift, — en Analogi til Inertiprincipet eller
til Energisætningen paa det fysiske Omraade. Smlgn. Platon:
Fajdon. Hejses Oversættelse. p. 23—25. Bacon:
De augmentis scientiarum.
VII, 3. Spinoza: Ethica IV, 7 (kfr. V, 20. Schol.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free