- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
221

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kamp af denne Art ikke let synlig eller beundringsværdig. Men
Leonidas var alligevel ikke mindre Helt end Alexander den
Store, uagtet denne kunde bruge sin Tapperhed til at erobre
Verden, medens hin maatte kæmpe til Døden under forgæves
Forsøg paa at holde Fjenden borte fra sit Land.

Allerede Aristoteles har i sin berømte Definition af
Dyden som den rette Midte, hvormed han mener et harmonisk
Forhold mellem de menneskelige Drifter, klart anerkendt disse
individuelle Forskelligheder i Selvbeherskelsens Art og Grad.
Ti den rette Midte ligger ifølge Aristoteles ikke paa samme
Punkt hos alle Individer[1]. Da deres Tilbøjelighed til de
forskellige Affekter er forskellig, kan det, der hos et Individ er
Tegn paa stor Selvbeherskelse, hos et andet Individ være Noget,
der sker aldeles uvilkaarligt. Hvad der hos En er Tegn paa
Gerrighed, kan være Sparsommelighed hos en Anden og Ødselhed
hos en Tredie. Dog taler Aristoteles mere som Psykolog
end som Etiker; han ser i hvert Tilfælde ikke sin Læres etiske
Konsekvenser. Han har fuldstændig Ret i, at Betingelserne for
at naa den indre Harmoni ere højst forskellige hos de forskellige
Individer som Følge af deres forskellige Natur. Men han
overser, at denne indre Harmoni ikke altid udtømmer det, som
fordres. Selvbeherskelsens Betydning beror jo paa, at vi skulle
virke med samlet Kraft i Arbejdet for vore Opgaver. Men hvis
nu min Opgave fordrer en større Grad af Selvbeherskelse, end
der stemmer med »den rette Midte«, den indre Harmoni? Der
kan være Ligevægt i min Natur, uden at min Natur derfor
fyldestgør de Krav, Forholdene stille. Jeg kan maaske bekæmpe
min Vredagtighed i en saadan Grad, at jeg viser større
Selvbeherskelse end den, der af Naturen er blid og fredsommelig;
og dog er det ikke sagt, at jeg er sikret imod at rives med af
den opblussende Affekt paa en forkastelig Maade. Der gør sig
her hos Aristoteles den tidligere (III, 5) omtalte individualistiske
Tendens gældende, som staar i en mærkelig Modsætning til
den store Vægt, den græske Etik ellers lægger paa Stat og
Samfund.


[1] Eth. Nic. II,
5-9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free