Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opofrelse; men det kan ogsaa føre til, at Individet gør Andre
til blotte Midler for sin Nyden, hildet som det er i sine
Tilskyndelser. Mellem disse Poler svinger Instinktet, og der hører
en mærkelig Blindhed til for at mene, at Selvbeherskelse her
ikke skulde have nogen Betydning. Selvbeherskelse viser sig
netop her at være Menneskets Adelsmærke, Betingelsen for, at
det kan fortsætte den Udviklingsgang, ved hvilken det har hævet
sig op af en dyrisk Existens.
Selvbeherskelse er ogsaa mulig i langt højere Grad, end
man ofte mener. Man taler her ofte om fysiologiske
Nødvendigheder, som ikke ere tilstede, men som man ganske vist kan
fremelske ved ideligt at tale om dem. Der er Individer, som
uden Skade for deres aandelige og fysiske Livs Sundhed og
Kraft bevare deres Renhed. Hvor langt det enkelte Individs
Evne til Selvbeherskelse gaar, kan kun det selv prøve; men
ligesaa lidt som Nogen har Ret til at kaste den første Sten,
ligesaa lidt har Nogen Ret til at kalde sin egen Svaghed for
en almenmenneskelig Nødvendighed[1]. Den, som maa kæmpe
haardt for at holde sig oven Vande, kan gøre det med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
