Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XI. Selvhævdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
moden etisk Personlighed vil derfor stræbe efter ydre Frihed.
Vi se ogsaa, at Verdenshistorien egentligt er en stor
Befrielseshistorie. Hvad der kæmpes om i Historien, er ikke blot om
Midlerne for at leve, men ogsaa om Midlerne for at kunne leve,
som man vil. Hegel har træffende sagt: i Orienten var Én
fri, i Grækenland vare Nogle frie, i nyere Tid ere Alle frie.
Vi kaldes nu alle Herrer; hvad der først betegnede den Enes
Overhøjhed over den Anden, betegner nu den Enkeltes personlige
Selvstændighed. Det var en asketisk Tendens, der gjorde
sig gældende, naar baade Buddhismen, Stoicismen og den ældste
Kristendom hævdede Friheden som noget rent Indre og
erklærede det for ligegyldigt, om man i det Ydre var fri eller
Træl. Vel kan Slaven have sin indre Helligdom, hvor Ingen
kan trænge ind; men den fuldstændige Modsætning mellem Indre
og Ydre er ikke blot pinlig, men kan skade selve det etiske Liv
ved at hindre de indre Kræfter i at blive anvendte udad til.
Naar Historien fra én Side set er en stor Frigørelsesproces, saa
er den etiske Betydning deraf, at der skabes selvstændige,
personlige Udgangspunkter for Slægtens Liv. Slægten lever kun i
de enkelte Individer; jo kraftigere og friere disse røre sig, des
fyldigere og rigere vil ogsaa Slægtens Liv blive. Den individuelle
og sociale Etik mødes altsaa her i samme Fordring. (Smlgn.
VIII, 6). Grænsen for den Enkeltes personlige Frihed maa
bestemmes ved, hvad Andres lige Frihed kræver, og det vil være
Opgaven saavidt muligt at faa disse Grænser til at falde sammen
med Grænserne for Individets Evne og Drift.
Ære og Ejendom kunne betragtes som ydre Forlængelser
af den personlige Frihed.
For at kunne naa vort Maal er det ikke nok, at vi have
Tro paa os selv; vi behøve ogsaa en vis Anerkendelse fra Andres
Side. Ogsaa Andre maa betragte os som et Væsen med en
berettiget Ejendommelighed. Æren kommer under sunde Forhold
af sig selv, som en Forudsætning, der ikke behøver at tildrage
sig særlig Opmærksomhed, men som dog giver vor Optræden
overfor Andre Tryghed og Fasthed. Det er usundt, naar
Opmærksomheden for meget henledes paa det Billede, der aftegner
sig af os i Andres Bevidsthed. Hvad der skal være Betingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
