- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
238

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjerte og Sindelag. Men hos Mennesket, fortsætter Kant, ytrer
der sig stedse andre Motiver end det, der bestaar i Agtelse for
Loven, og Selvtvang er derfor stedse nødvendig. Idealet er helligt,
men Mennesket kan kun drive det til Dyd[1]. En af Kants
danske Disciple, M. G. Birckner, nærede særligt den
Betænkelighed ved det kristelige Kærlighedsbud, som det udtaltes af
Kristus, at det fører til at begrunde Moralen paa Egennytte:
»De Egenskaber, der opvække Følelsen af Kærlighed hos os, ere
netop kun saadanne, som enten umiddelbart bidrage eller dog
kunde bidrage til at glæde og gavne os selv . . . . Kærlighed
er altsaa i Grunden, efter sin Oprindelse, en egennyttig Følelse
. . . . Som Kærlighed har sit Udspring af Egennytte, saa har
derimod Agtelse for Personer sit Udspring fra den rene,
uegennyttige Agtelse, vi i dem føle for Moralloven selv.« Birckner
løser Vanskeligheden paa lignende Maade som Kant. Hvad der
i Kristendommen menes med Ordet Kærlighed, er, mener han,
»Lyst til det moralske Gode for dets egen Skyld«[2].

Følelsens Psykologi giver Kantianerne baade Ret og Uret
i deres Betænkeligheder. Det er i en vis Forstand rigtigt, at
Kærlighed ikke kan kommanderes frem. Det nytter ikke at
fordre Kærlighed, hvor der ingen Kærlighed er. Men hvis man
gaar ud fra, at Etik er Mere end Jura, der er »slaaet ind«, og
at det Etiske kan bevare sin Gyldighed, selvom Kommandotonen
aflægges, vil man indse, at Følelser meget vel kunne fremkaldes,
og at der derfor meget vel kan fordres en Stræben efter
at tilvejebringe Betingelserne for Kærlighedens Opstaaen. Ofte
kan en Følelse kun fremkaldes indirekte og ad Omveje: det
gør Opgaven indviklet, men gør ikke dens Løsning umulig. Det
er et vigtigt Hensyn ved Ordningen af Samlivsforhold, ved
Opdragelse og Selvopdragelse, at der sørges for, at Betingelserne
for kærlighedsfuld Hengivelse komme tilstede. Den uvilkaarlige
Samleven og Samvirken vil, naar den faar Lov at udfolde


[1] Kritik der
praktischen Vernunft
. Kehrbachs Udg. p. 100—102. Smlgn.
Tugendlehre § 25—26 (Menschenliebe, ikke som »Liebe des
Wohlgefallens«, men som »Maxime des Wohlwollens«).
[2] M. G.
Birckner
: Efterladte Skrifter. København 1800.
p. 175—184.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free