Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig i Ro, stille og langsomt virke i denne Retning. Og
Henblikket paa store Forbilleders inderlige og kærlighedsfulde Liv
vil vække ti! begejstret Efterligning af den Aandskraft, som
udtrykker sig deri. Sikkert faa Kantianerne ogsaa Ret i, at der
her kun kan være Tale om Tilnærmelse. Den sande Kærlighed
er en saadan Kraft, at Enhver i Sammenligning med den vil
have stadig Lejlighed til at føle sin Afmagt og sin Afstand fra
Idealet. Men dette gælder jo dog om Forholdet til alle Idealer,
til Selvhævdelsens Idealer ikke mindre end til Hengivelsens.
Hvormange etiske Karakteregenskaber gælder det overhovedet
om, at de kunne bringes til Veje umiddelbart, efter kategorisk
Befaling?
Det er grundet paa falsk Psykologi, naar Kantianerne mene,
at al Følelse med Undtagelse af Agtelsen for den moralske Lov
er af egennyttig Art. Til Egennytte eller Egoisme udfordres
en bevidst Henføren af Alt til sig selv som Formaal. Det er
ikke nok, at en Følelse er forbunden med Selvtilfredsstillelse,
for at den skal kunne kaldes egoistisk (naar man ikke giver
dette Ord en meget vid Betydning). Deraf, at Hengivelsen medfører
eller betinges ved Velbehag ved den Genstand, til hvilken
vi hengive os, kan ikke sluttes, at vi gøre os selv til Formaal
og kun behandle Genstanden som Midlet til vor Nydelse.
Hengivelsen vilde være psykologisk umulig, dersom Genstanden
ikke kunde vække vort Velbehag[1]. Og den Agtelsesfølelse, Kant
beskriver, er en psykologisk Umulighed, naar det, der agtes,
ikke kan vække nogetsomhelst Velbehag hos os. Er Kærlighed
Egennytte, saa er Agtelse det ogsaa.
2. I hvert enkelt Tilfælde kan Kærligheden antage forskellige
Former, som hver for sig kunne have deres etiske
Interesse[2].
Den kan ikke altid have Karakteren af en umiddelbar
Enhedsfølelse, selvom de Individer, den gælder, ikke staa
os fjernt. Den ene Part kan staa saaledes over den anden, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
