Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan lide. (Smlgn. VIII, 6). Bevisbyrden maa paahvile den, der
vil have Dyrene behandlede anderledes end Menneskene.
Naar man ikke direkte, udfra Velfærdsprincipet, vil begrunde
Pligterne mod Dyrene, forsøger man det ad en Omvej. Man siger
da f. Ex. med Kant[1],
at grusom Behandling af Dyrene strider
mod Menneskets Pligt mod sig selv, »fordi Medfølelsen med deres
Skæbne derved sløves, og altsaa et for den moralske Adfærd
overfor andre Mennesker meget gavnligt naturligt Anlæg svækkes
og efterhaanden udryddes«. Denne Betragtning har sin Betydning
som underordnet Motiv. Men Medfølelse med Dyrene
har ikke blot den Betydning at være Forberedelse og Skole for
Medfølelse med Menneskene; den har ogsaa en umiddelbar Værdi
ved at lindre en Del af den Smerte, der føles i Verden. Den,
der hjælper en Fugl af Klemme, gør en god Gerning, ikke blot
fordi han styrker sin Evne til at have Medfølelse med andre
Mennesker. Fra retsfilosofisk Side begrundes Forbud mod
Mishandling af Dyr gerne paa Hensynet til den menneskelige
Følelse, der fordærves eller krænkes derved. Det er her snarere
Andres Følelse end den Handlendes egen, der tages Hensyn til[2].
Men ogsaa dette er en Omvej eller et Bihensyn, som ikke maa
træde i Stedet for den direkte Begrundelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
