Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Synspunkter og de større Horisonter frem maa man ofte foreløbigt
vække Forstemthed og Uvillie, Lidelse og Strid. Det gaar her,
som naar en Statsmand styrter sit Folk i en Krig: han véd, at
han vil volde Tusinder af Mennesker Smerte, Død og Sorg; saa
sikker kan han ikke være paa, at han ved Krigen vil sikre og
forhøje Folkets Fremtidslykke; og dog kan det være nødvendigt
at vove den, dersom større Ulykker ellers ville styrte ind. Selv
den, der stiftede Menneskekærlighedens Religion, sagde: »Mene
I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger
jeg Eder, men Tvedragt. Ti fra nu af skulle fem i et Hus være
splidagtige, tre imod to og to imod tre«[1]. — Intet Under, at
den, der i Sandhedens Navn vil rejse en stor og bitter Strid,
en Stund kan holdes tilbage ved Tanken om den Lykke og Livstryghed,
han vil forstyrre ved de skærpede Fordringer, han føler
sig forpligtet til at hævde! Sin egen Lykke kunde han ofre, og
maaske har han ikke en Gang nogen Lykke at ofre; men de
Andres Lidelse bliver en Vanskelighed, der for en Stund kan
holde ham tilbage. I Søren Kierkegaards Dagbøger før hans voldsomme
Kamp mod den sædvanlige Opfattelse af Kristendommen
findes denne Vanskelighed skildret paa en inderlig og ophøjet
Maade[2].
Man har ment, at den ubetingede Søgen efter Sandheden
ikke skulde kunne begrundes ved Velfærdsprincipet. »Vi skylde«,
har man sagt[3], »vore Illusioner Mere end vor Erkendelse. Vor
stedse arbejdende Fantasi bidrager sandsynligvis Mere til vor
Lykke end Fornuften, som paa det spekulative Omraade hovedsageligt
er kritisk og nedrivende«. — Hertil er at svare, at Fantasien
meget godt kan virke, uden at vi hilde os i Illusioner.
Illusionerne opstaa først, naar vi forvexle Fantasibilleder og
Virkelighed. Al Sandhed er tilsidst praktisk, er et Lys, der skal lede
Villien. Hvis Illusionen ligesaa godt som Sandheden kan lede
Villien, saa mangle vi ethvert Skelnemærke mellem Illusion og
Sandhed. Ti det eneste Kendemærke, vi have paa Sandheden, er
det, at vi kunne drage alle Konsekvenser af den, kunne bygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
