- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
249

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa den baade i vor Handlen og i vor Tænken[1]. Grænsen mellem
Illusion og Sandhed kan ikke drages én Gang for alle. Det
er en uendelig Opgave, der er sat vor Videnskab: at danne et
tro og sammenhængende Verdensbillede som Udtryk for vore
Iagttagelser. Arbejdet paa denne Opgaves Løsning er — selv
afset fra det praktiske Udbytte — forbundet med en Følelse af
Tilfredsstillelse, som langt kan overgaa den Glæde, man føler ved
at vugge sig i Illusioner.

Pligten at søge Sandhed udspringer af det psykologiske Forhold
mellem Erkendelse og Villie. Allerede de mest primitive
Villiesytringer, Instinktet f. Ex., som man saa ofte har prist for
dets Sikkerhed, kunne tage fejl. Instinktet fremlokkes stedse ved
Fornemmelser; men disse Fornemmelser kunne optræde, uden at
derfor Betingelserne for Instinktets heldige Virken er tilstede.
Dyret, der ledes i Fælden ved Lugten af Lokkemaden, kommer til
at lide, fordi Instinktet hindrer det i at undersøge alle
Omstændighederne. Vi ere idethele tilbøjelige til at tillægge vore
Forestillinger større Gyldighed, end de have, og det er først de
praktiske Konsekvenser, der føre til den fornødne kritiske Begrænsning.
Den, som ikke vaager over sine Tankers Sandhed og Klarhed,
vaager heller ikke over den Retning, hans Villie tager; og
da hans Villen ikke blot medfører Konsekvenser for ham selv,
men ogsaa for Andre, kan Manglen paa Kærlighed til Sandhed
blive til Haardhjertethed og Ligegyldighed for Andres Vel.

Nærmere beset er der tre Forhold, ved hvilke Sandhedskærligheden
kan vise sig: Forholdet mellem Tanken og Ordet,
Forholdet mellem Tanken og Personligheden, Forholdet mellem
Tankens Indhold og dens objektive Gyldighed.

Ordet skal svare til Tanken, naar man idethele taget vil
give sin Tanke Ord. Derved udelukkes, at man mener Et og
siger et Andet. Det vanskelige Punkt ligger her, som paa saa
mange Punkter i Etiken, i det pædagogiske Hensyn, det kan være
nødvendigt at tage. Muligvis vilde et Ord, der fuldt ud udtrykte
Tanken, ikke lede til saa fuld og selvstændig Forstaaelse, som en
halvkvædet Vise eller en ironisk Modsigelse. En saadan


[1] Psykologi
V D, 1. 5. (Smlgn. V B, 4).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free