- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
255

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barbari eller Farisæisme. Indirekte Opdragelse er ofte den rette.
Dog kan det undertiden netop være pædagogisk rigtigt at rejse
Forargelsen og Forbitrelsen og opstille et Modsigelsens Tegn. Det
er ofte kun gennem en lidenskabelig Kamp for og imod, at Sandheden
ret træder frem for os.

Hermed er Spørgsmaalet om Nødløgns Berettigelse væsentligt
afgjort. Ligesaa lidt som man er forpligtet til af sig selv at
sige Alt, hvad man tænker, ligesaa lidt er man forpligtet til at
besvare alle Spørgsmaal. Morderen, der leder efter sit Bytte, eller
den, der vil aflokke mig en Hemmelighed, som det er min Pligt
at bevare, er jeg baade berettiget og forpligtet til at lede vild.
Det Samme kan gælde i mange mindre Forhold. Den, som afslaar
en Indbydelse, kan ikke altid angive den virkelige Grund,
fordi Indbyderen ikke vilde forstaa den, eller fordi den vilde
saare ham. Men vi tage os det dog sikkert i det daglige Liv
altfor let i denne Henseende. Dels af utidig Høflighed, dels af
Magelighed, dels af Mangel paa Mod udstrække vi Brugen af
Nødløgn langt videre end nødvendigt og berettiget.

6. Naar vi fastholde, at Sandheden er i sin Vorden, blive
Tolerance og Pietet let forenelige med Sandhedskærligheden. Vi
befinde os Alle, hver for sig, paa forskellige Trin af Tilnærmelse
til Sandheden. En skarp Grænselinie mellem Nogle, som have
Sandheden, og Andre, som ikke have den, kan ikke drages. Sandheden
er saa mægtig og saa nøje forbunden med Virkeligheden,
at Ingen, selv med sin bedste Villie, fuldstændigt kan isolere
sig fra den. Det er jo Virkeligheden, Berøringen og Vexelvirkningen
med de virkelige Forhold, der opdrager til Sandhed, og
Ingen kan helt slippe for at faa Del i denne Opdragelse. Men
Opdragelsen kan være lang og besværlig, og hvor langt den Enkelte
naar, beror paa mangehaande Betingelser.

Tolerancen (for at beholde dette stygge Ord for en smuk
Ting) slaar ikke af paa Sandheden, men udspringer af Indsigt i
Erkendelsens haarde Tilblivelsesvilkaar. Den, der slutter saaledes:
»der kan kun være en Sandhed; hvis jeg finder mig i, at Andre
mene og lære, hvad der strider mod min Overbevisning, indrømmer
jeg, at det, jeg antager, maaske ikke er Sandhed!« — han
ender som Forfølger. Det var i Kraft af denne Tankegang, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free