- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
257

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Passivitet, paa en Tro paa den menneskelige Kærne i Alle, en Tro,
der er Et med Kærligheden selv.

Ligesom Tolerancen er Følelsen overfor dem, der samtidigt
med os kæmpe for Sandheden i en anden Lejr, saaledes knytter
Pieteten et Baand mellem os og Fortidens Repræsentanter.
Vi staa i Pietetsforhold til det, der har været Autoritet for os,
og hvis Skole vi uden Bitterhed have forladt. Vi have en
Forstaaelse af dets Betydning, som den ikke kan have, der kommer
som Fremmed og ser udefra derpaa. Vi forholde os til det som
til vor egen Fortid; selvom vi have brudt med den, give vi den
dog ikke ganske til Pris, saalænge vi fastholde Kontinuiteten i
vor Udvikling. Paa lignende Maade er Pieteten den Følelse, i
hvilken Slægtens Kontinuitet lever; den danner Baandet mellem
de skiftende Generationer. Ofte har netop den nærmeste Generation
ondt ved at bevare dette Baand. Det 18. Aarhundrede havde
ikke stor Pietet overfor Middelalderen; den kom først (og i
Overmaal) med det 19. Aarhundredes Romantik, som til Gengæld ikke
havde stor Pietet for det 18. Aarhundrede; og i vor Tid, der
er Romantiken fjendtlig, føler man sig saa igen mere pietetsfuld
overfor det 18. Aarhundrede. — Pieteten kan føles baade overfor
enkelte Personer og overfor en hel Retning eller en hel Slægt.
Den, der i sit Forhold til de Autoriteter, hvis Herredømme han
har unddraget sig, endnu ikke er naat saa vidt, at han kan
erkende og sympatisere med deres historiske Betydning, han er
endnu ikke fri, men er afhængig af sin Modsætning til Fortiden.
Pieteten er den sande historiske Følelse. Alt, hvad der har haft
Værdi, lever i den et fortsat Liv. Den er en af de vigtigste Former,
under hvilke den Enkelte lever sig ind i Slægten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free