Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blot den faktiske Produktion og Fordeling, men kritiserer denne,
forsaavidt den ikke stemmer med Betingelserne for et sundt og
lykkeligt Samfundsliv. Baade Retslære og Nationaløkonomi føre
tilbage til Etiken som deres almindelige Grundlag. (Smlgn. III,
1. 14). —
Ligesom enhver Karakteregenskab og enhver Villiesakt, som
den individuelle Etik fordrer, maa være psykologisk mulig, saaledes
maa ogsaa enhver Samfundsordning, som den sociale Etik
fordrer, være sociologisk (historisk) mulig. Dog kan et etisk Ideal,
selvom det ikke i lange Tider eller maaske nogensinde kan
virkeliggøres, have stor Betydning ved den Retning, det giver det
menneskelige Sind og de menneskelige Kræfter, naar blot fantastisk
Overspændthed og Miskendelse af de virkelige Forhold
holdes borte. De nye Udviklingsmuligheder opdages ofte kun af
den, hvis Blik ikke er fængslet til det øjeblikkeligt Givne, men
som formaar at hæve sig over det. Det er et vigtigt Vendepunkt,
hvor bevidst Sætten af Formaal og Idealer afløser den
blinde, instinktmæssige Handlen. Dette Vendepunkt naas gennem
historisk Udvikling, og den bevidste Vurdering, som derved bliver
mulig, virker igen tilbage paa den fortsatte Udvikling.
2. Fra en dobbelt Side set faar al Etik, særlig al social
Etik, en historisk Karakter. Det er allerede tidligere (III, 13)
fremhævet, at den vurderende Subjektivitet stedse gaar ud fra
et psykologisk Grundlag, som ikke er det samme til de forskellige
Tider. Men her se vi nu, at tillige det Stof og de Genstande,
den etiske Vurdering og det etiske Arbejde angaar og
behandler, frembyde forskellige Egenskaber til de forskellige
Tider. Udfra det samme Grundlag vil man altsaa til forskellige
Tider naa et forskelligt Resultat. Hvad der er muligt paa ét
Udviklingstrin, er ikke muligt paa et andet. Man kan ikke udfra
det almindelige Velfærdsprincip konstruere en Ordning af
Familie eller Stat, som uden videre skulde kunne indføres overalt.
En hvilkensomhelst Samfundsordning forudsætter visse indre og
ydre Betingelser givne hos dem, der skulle udgøre Samfundets
Medlemmer. Paa bar Grund kan ingen social Bygning opføres.
Det er, hvad Historien noksom viser, lettere at omstøde gamle
Institutioner og »indføre« nye end at ændre de Anlæg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
