- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
265

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forudsætter selvstændige Individer givne forud for Samfundets
Opstaaen. Men ethvert Individ forefinder faktisk et Samfund,
indenfor hvilket det udvikler sig, og først efterat Individets
Udvikling har faaet sit bestemte Præg ved dette givne Samfunds
Forhold og Traditioner, kan Individet selv igen virke bestemmende
tilbage paa Samfundet. Før det bliver sig klart bevidst,
lever og virker det, tænker og føler det kun som Led af Samfundet.
Det Uvilkaarlige gaar stedse forud for det Vilkaarlige.
Der foregaar en ved Samfundsforholdenes ubevidste Indflydelse
betinget Opdragelse af Villien, der er nok saa vigtig som den
Opdragelse, der gaar for sig gennem bevidst Indgriben og
Paavirkning.

Ogsaa dette hører til de psykologiske og etiske Sandheder,
som Aristoteles allerede har haft et klart Blik for. Hans
Tankegang er omtrent følgende:[1]
Egenskaber (f. Ex. etiske Dyder)
frembringes ved, at man udøver de tilsvarende Handlinger.
Ved Bygningsarbejde blive vi dygtige Bygmestre, og ved at øve
Retfærdighed blive vi retfærdige. Hvad vi bevidst skulle udføre
med Færdighed, maa vi først indøves i. Derfor er det af
stor Betydning, om Samfundsordningen strax fra først af fører
den Unge i det rette Spor, leder ham til Virksomhed i den rigtige
Retning. Samfundsordningens etiske Betydning beror paa,
hvilke Vaner den bibringer de Enkelte. — Vi ville i det Følgende
meget ofte faa Brug for denne Sætning: at uvilkaarlig
Indøvelse gaar forud for fuldt bevidst Udøvelse, og ville for
Kortheds Skyld kalde den det aristoteliske Princip. Dette Princip
finder Anvendelse forud for det tilsyneladende modsatte Princip,
at hvad der først øves med Bevidsthed, senere kan øves
ubevidst, som Vane, eller som Instinkt. Ti fra først af véd
Individet ikke, hvorfor det indøver visse Forestillinger eller
Handlinger; det sker uvilkaarligt og tildels ubevidst. Det
Uvilkaarlige gaar stedse forud for det Vilkaarlige, og selve Overgangen
fra det Uvilkaarlige til det Vilkaarlige sker uvilkaarligt.
»Villiens Førstetanke« (se VI, 1) opdukker uden Forsæt. Vi raade


[1] Eth. Nic. II, 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free