- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
270

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse Underarter af Motivforskydning gælder det, at Kontinuiteten
er større ved dem end ved den objektive Værdiforskydning.

Fælles for det aristoteliske Princip og de to Forskydningsformer
er det, at den bevidste Anerkendelse kun kommer bagefter.
Der sættes derved snevre Grænser for enhver deduktiv
Etik; Erfaringens Nødvendighed indskærpes med Eftertryk. Og
tillige medføre alle tre Processer en afgørende Vanskelighed for
Forhandling mellem Standpunkter, af hvilke det ene ligger forud
for, det andet efter en eller flere af de beskrevne Metamorfoser.
(Smlgn. Kap. III).

5. Man har ofte ment at finde en Vejledning til Forstaaelse
af Forholdet mellem Individ og Samfund i Analogien mellem
Samfundet og en Organisme. Under forskellige Former gennemføres
og anvendes denne Analogi hos Platon, Hobbes og Spencer.
Samfundet betragtes da som et stort Menneske eller som
en Organisme, hvis forskellige Organer eller Celler de enkelte
Individer ere. Der vil ogsaa, som især Spencers Sociologi viser,
kunne anstilles mange interessante Betragtninger ved Hjælp af
denne Analogi. Men den har sin bestemte Grænse, som vi her
ville dvæle ved[1], da Forholdet mellem individuel og social Etik
derved nærmere belyses. (Smlgn. III, 17 og VIII).

I Organismen ere de enkelte Elementer ubevidste og kun
til de nervøse Centralorganer er der knyttet Bevidsthed. Denne
Centralisation er desmere fremtrædende, jo højere Organismen
staar. De enkelte Cellers eller Organers Tilstand og Virksomhed
vurderes tilsidst efter deres Indflydelse paa disse Centraldeles
Tilstand, der i Bevidstheden fremtræder som Lyst eller
Smerte. Idet Centraldelene kunne siges at repræsentere hele
Organismen, blive altsaa alle Celler og Organer underordnede Midler
for den hele Organismes Velfærd. — I Samfundet er det


[1] Den fremdrages iøvrigt allerede af
Spencer: Principles of Sociology.
I, p. 478 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free