Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVI. Det frie Monogami
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undergaa Forandringer. Hvor Udviklingen foregaar lykkeligt, vil
Elskovsfølelsen fra en opblussende Affekt blive til en inderlig
Følelse, der — hvor det gælder — kan have den samme Styrke,
om ikke den samme øjeblikkeligt betagende Voldsomhed som i
sin første Frembryden.
Den Udvikling, som Individerne, og særligt den Følelse, der
forbinder dem, kunne undergaa under det fortsatte Samliv, er
ikke uafhængig af deres Villie. Det er en af de gængse
psykologiske Misforstaaelser, at Villien er Noget, som er helt
forskelligt fra Tanke og Følelse, en Magt, der først særligt skal
appelleres til, for at den som en deus ex machina skal træde frem
og løse Vanskelighederne. Under sunde og naturlige Forhold
udvikler og fæstner Villien, hvad Tanken har grebet, og Følelsen
sluttet sig til. Villien maa være med fra først til sidst; kun saa
kan den ogsaa hjælpe i det enkelte, skæbnesvangre Øjeblik. Det
er ikke en blind Skæbne, de to Individer ere undergivne. Sagen
er for en stor Del lagt i deres egen Haand; det kommer an
paa den Alvor, hvormed de føre deres Liv. Ægteskabet fordrer
som ethvert Samliv Selvbeherskelse og Anstrengelse for at kunne
bestaa. Hvis enhver Misstemning, enhver Karaktermodsætning
faar Lov at blive bestemmende for Forholdets Fremtid, vil denne
kun blive kort. Hvis der ikke kendes nogen anden Tilfredsstillelse
end den, som den opblussende Affekt og Indflydeisen af det
Nye og Overraskende giver, vil den egentlige ægteskabelige
Kærlighed ikke kunne udvikle sig. Der gives en Form for æstetisk
Livsanskuelse, for hvem det Højeste er Følelsernes skiftende
Spil, og som derfor stedse søger Forandring og Nyhed. (Smlgn.
III. 4). En saadan Livsanskuelse kan ikke gaa ind paa Ægteskabet;
men den kan konsekvent heller ikke gaa ind paa nogetsomhelst
fast Forhold. Fastheden kommer kun, naar Villien sættes
ind, og naar der kendes anden Form for Følelsesliv end
Øjeblikkets Affekter. Hvad det gælder om, er, at den erotiske
Følelse optages som Led af hele det personlige Liv og ikke vedbliver
at staa som et tilfældigt og løsrevet Element. Og for en
saadan inderlig Forbindelse med Livets andre Elementer har den
maaske større Mulighed end andre Følelser. Der var noget Træffende
i, naar en af de senere Stoikere (hos hvilke man, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
