- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
291

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVI. Det frie Monogami

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og indre Betingelser der her virke sammen, betragtes som et
stort Held, naar den oprindelige Følelse staar sin Prøve og
undergaar sin Metamorfose under Individernes fortsatte Udvikling
uden at stanse paa noget af de mange Skær; Stoikeren
Antipater kaldte forsaavidt med Rette Ægteskabs Indgaaelse for
en Heltegærning (ἡρωϊκόν). Derfor indeholder Ægteskabet
Muligheden af saa mange Dramaer og fører til saa mange Tragedier.
Det Uvilkaarlige og det Vilkaarlige, Skæbne og Skyld kunne
her, mindre end paa noget andet Punkt, holdes skarpt ude fra
hinanden. Det vilde være doktrinært at paastaa, at naar Følelsen
blot var alvorlig fra først af, saa vilde den ogsaa vare ved.
Den kan have været alvorlig fra først af, men den senere
Udvikling kan have unddraget den en Næring, uden hvilken den
ikke kan bestaa.

4. Af væsentlig Støtte ved den Metamorfose, som Elskovsfølelsen
undergaar under det fortsatte Samliv, ere de fælles Opgaver,
der stilles de to Individer, og den fælles Virksomhed, de
udøve. Der opstaa nye Værdier, som forud ikke anedes. — De
ere fælles om Arbejdet for deres materielle Udkomme. De have
at kæmpe med de samme ydre Tilskikkelser. De kunne i Fællesskab
arbejde paa deres videre aandelige Udvikling. Naar de
følges ad i deres Søgen, ville de lettere følges ad i deres Finden.
— Men størst Betydning har fælles Omsorg for Børnene. Fælles
Bekymring og fælles Opofrelse lade dem komme hinanden endnu
nærmere end i den nye Følelses lette og glade Tid. Sympatien
imellem dem inderliggøres og forhøjes. Ansvaret for at bevare
Forholdet føles saa meget des stærkere, naar ikke blot et enkelt
Individs Skæbne, men flere hjælpeløse Væseners Fremtid beror
paa, hvilken Alvor og Selvbeherskelse der vises[1]. — Her er


[1] Charles
Darwin
fortæller om sin Fader, der var Læge: »Paa
Grund af hans Evne til at vinde Tillid modtog han mange forunderlige
Bekendelser om Ulykke og Skyld. Han talte ofte om, hvor mange
ulykkelige Hustruer han havde kendt. I flere Tilfælde vare Mand og
Hustru komne meget godt ud af det sammen i nogle og tyve Aar,
men kom saa til at hade hinanden bittert; dette forklarede han ved,
at de havde mistet et fælles Baand derved, at deres Børn vare blevne
voxne.« (Life and Letters. I. p. 13). — Andre fælles Baand end dette
ere altsaa nødvendige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free