Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVI. Det frie Monogami
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillige et Punkt, hvor Monogamiets Fortrin for Polygamiet tydeligt
viser sig. Kun ved det monogame Ægteskab kan Barnet
faa den hele og fulde Forældrekærlighed. Kun dér kan den fulde
Harmoni og Enhed raade i Hjemmet. Og selv hvor Elskovsfølelse
ikke har været det første Motiv til Ægteskabets Indgaaelse,
men hvor »Fornufthensyn«, især økonomiske Hensyn
eller Ønsket om at efterlade sig Afkom have været bestemmende,
vil der ved en Motivforskydning kunne opstaa den inderligste
Forening. De fælles Opgaver og den gensidige Forstaaelse af
Personlighederne, som Samlivet kan medføre, kunne muliggøre
en Sympati, der ofte er nok saa inderlig som den, der opstaar
ved Elskovsfølelsen og dens Metamorfoser. — Hvor Ønsket om
Afkom ikke har været det Motiv, der førte til Ægteskabet, staar
Afkommet som en ny Værdi, det indgaaede Forhold afføder. —
Ægteskabets Udviklingsgang i de enkelte Tilfælde kan saaledes
frembyde Exempler paa alle de tre Arter af Metamorfose, som
ovenfor omtaltes (XIII, 4).
5. Ved den i det Foregaaende givne Karakteristik af Ægteskabet
udelukkes ikke blot Polygamiet, men ogsaa det ufrie Monogami,
hvor Kvinden ikke fuldt ud staar som Mandens Lige
i Ægteskabet, dels fordi hun ikke vælger med Frihed, men gives
bort af sin Slægt, dels fordi hun indenfor Ægteskabet ikke har
samme Ret som Manden, og dels fordi hun ikke i aandelig
Henseende er ham jevnbyrdig. Det sidstnævnte Punkt indeholder
Grunden til de to første. Naar Kvinden væsentligt fører et
dunkelt Følelses- og Instinktliv, og naar hendes Kald tænkes
udtømt med Husholdning og Barnepleje, kan hun kun være et
Vedhæng til Manden, udfylde en ganske enkelt Side af hans
Liv. Til at være Mere mangler hun den Selvstændighed i Tanke-
og Villieslivet, som er Betingelsen for at kunne vælge og gøre
sig gældende efter Valget. Ægteskabet bliver da paa de væsentligste
Punkter et Forhold mellem en aktiv og passiv Part og faar
ikke den Fuldkommenhed, som hvor det er et Forhold mellem
to Parter, der hver paa sin Vis ere aktive og kunne følge
hinandens Virksomhed med forstaaende Sympati. Arbejdsdelingen
imellem dem vil da kunne rette sig efter deres Individualitet,
og Overlegenheden vil ikke være saa godt som selvskreven paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
