Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konfessionelle Lidenskab. Men den humane Etik ser ingen Ulykke
i en saadan Svækkelse, naar der kun ikke følger aandelig
Lunkenhed og Blaserthed med. Den betragter saadanne Forbindelser,
hvor de lykkes, som Udtryk for Naturens Sejr over
unaturlige Skranker. Den antager, at der meget vel bag forskellig
Trosbekendelse kan ligge et dybt aandeligt Slægtskab, og den
finder i Elskovsfølelsens Magt til at lade dette dybere liggende
aandelige Slægtskab komme til sin Ret en af de betydnings
fuldeste Sider ved denne mægtige Kraft. To stræbende Naturer
ville forstaa hinanden[1].
Men paa den anden Side kan som sagt
forskellig Tro hænge sammen med Karakterforskelligheder, eller
Trosforskellighederne kunne være saa dogmatisk tilspidsede, at
et blandet Ægteskab bliver et betænkeligt Vovestykke[2]. Sin
inderligste Form faar Ægteskabet kun, hvor Tilnærmelse og
Sammenslutning i den hele Maade at opfatte og føre Livet paa er
mulig.
2. Indgaaelse af Ægteskab er naturligvis kun etisk berettiget,
hvor der haves Udsigt til at kunne ernære en Familie.
Men denne etiske Betingelse vil ikke kunne hævdes ad retslig
Tvangs Vej, saaledes som i tidligere Tid forsagt i nogle tyske
Stater. For det Første er det betænkeligt og utaaleligt at lade
det bero paa en offentlig Autoritets Skøn, om to Individer, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>