Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligt forskellig Skik hos forskellige Stammer[1]. Strenge Straffe
for ægteskabelig Forbindelse med Moder, Datter og Svigerdatter
fastsættes af den babyloniske Lovgiver Hammurabi (2200 Aar
f. Kr.); ligeledes i Mose Lov, hvor ogsaa Forholdet til Søsteren
forbydes[2].
Sociologisk kan hin Følelse maaske sættes i Forbindelse med
den hos saa mange Folk herskende Skik, at Hustruen skal hentes
fra en anden Stamme end Mandens egen; men selve denne Skiks
(Exogamiets) Opstaaen er endnu ikke ret forklaret. I den indiske
og i den middelalderlige Lovgivning findes som bekendt strenge
Forbud mod Ægteskab ogsaa med fjernere Slægtninge indtil
sjette eller syvende Grad. Efter den i protestantiske Lande
raadende Skik er kun Ægteskab mellem de allernærmeste Slægtninge
utilstedeligt. Hvilken saa den sociologiske Forklaring heraf
maatte være[3], vil den etiske Begrundelse findes i følgende
Betragtning.
Forholdet mellem Søskende og mellem Forældre og Børn
vilde miste sin frie og trygge Karakter, dersom Muligheden af
et kønsligt Forhold og de dermed forbundne Lidenskaber var
tilstede. Den fuldstændige Tillid, som hint Forhold maa hvile
paa, hvis det skal have sin fulde Værdi, vilde mangle, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
