- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
305

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

staa) i et komisk Misforhold til den traditionelle og juridiske
Fordeling af Myndigheden udad til. — Iøvrigt er der i den nyeste
Tid i Tyskland — det Land, hvor der gøres størst Modstand mod
Kvindens Selvstændighed — gjort nogle ikke ubetydelige Fremskridt
med Hensyn til Kvindens Retsstilling indenfor Ægteskabet
ved Udarbejdeisen af den nye borgerlige Lovbog for det tyske
Rige. Vel forkastedes et Forslag om, at ved Meningsforskelligheder
i økonomiske Sager skulde den af Ægtefællerne have Afgørelsen,
af hvis Formue Familiens Omkostninger for Størstedelen
bestredes, og samme Skæbne havde et Forslag om, at Hustruen
skulde have Ret til at beholde sit Familienavn. Men gennem
Meningsfæller i Lovkommission og Rigsdag tilkæmpede de tyske
Kvinder sig dog Retten til at kunne blive beskikkede til
Formyndere og at være Medlemmer af Familieraadet. Tillige blev
det fastsat, at Manden kun med Formynderrettens Billigelse kan
forbyde Hustruen at udøve et Kald eller et Haandværk. Og om
selve den Indflydelse, de tyske Kvindeforeninger gennem deres
Forsamlinger og Petitioner have øvet paa den Form, i hvilken
Rigets nye borgerlige Lovbog blev vedtagen, skriver en tysk
Kvinde, der selv er Doktor i Lovkyndighed: »Aldrig før have
Kvinderne taget saa livlig Del i Lovgivningen som i Anledning
af Forhandlingerne om Udkastet til den borgerlige Lovbog. Aldrig
før have de udøvet saa stor Indflydelse paa Formuleringen
af de Retsbestemmelser, som angaa dem . . . . Det er vist et
enestaaende Tilfælde i den moderne Kulturhistorie, at hver enkelt
af Kvindernes og deres Talsmænds Fordringer blev forhandlet
og prøvede i Kommissionerne og fandt Udtryk i Loven, forsaavidt
de kunde forenes med Medlemmernes Anskuelser«[1]. Det
er dog kun et lille Skridt, der her er gjort fremad i Retning
af det, som Retfærdigheden og som den voxende Udvikling af
Kvindens Evne til praktisk og teoretisk Arbejde kræver. Tyske
Kvindeforeninger have energisk protesteret mod den


[1] Dr. jur.
Emilie Kempin: Die deutschen Frauen und das
bürgerliche Gesetzbuch
. (Schweizerische Blätter für Wirtschafts- und
Socialpolitik. 1896. p. 679)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free