- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
306

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begrænsning af Kvindens Rettigheder og Pligter, som den nye tyske
Lovbog fastholdt.

5. At Monogamiet hersker i Europa, skyldes især den græske
Filosofi, Romerretten og Kristendommen. Denne sidstes Indflydelse
har dog været mere indirekte; ti intetsteds i det nye Testamente
er det gammeltestamentlige Polygami ophævet. Luther og
Melanchton vare ogsaa klare over, at de som Teologer ikke kunde
modsætte sig Dobbeltægteskab; det var i deres Øjne den verdslige
Øvrigheds, ikke Kirkens Sag at ordne Ægteskabsforholdene[1].

Vort Ægteskab er det romerske, med Afskaffelse af den vilkaarlige
Ret til Skilsmisse, som fra Slutningen af Republikens
Tid spillede saa stor en Rolle[2].
Efter den strenge kristelige
Lære er Skilsmisse utilstedelig, hvor der ikke foreligger fysisk
Utroskab. Men det gaar her en overspændt idealistisk Retning,
som saa ofte, at den netop kommer til at lægge overdreven og
unaturlig Vægt paa den rent fysiske Side af Sagen. Der kan
være en Utroskab i Sind og Villie, der er fordærveligere for det
hele Forhold end den fysiske Utroskab. Ægteskabet kan efter
dets indre Aand og Kærne være opløst ved, at den Følelse, der
skulde bære og besjæle det, er borte. Naar Livet er borte, kan
den ydre Form vel holdes oppe ved Tvang, men den har da
ingen Værdi. Ærlighed og Oprigtighed ere Livsbetingelser i det
ægteskabelige Forhold; hvor de mangle, kan den frie, ubetingede
Hengivelse ikke finde Sted. Resignation og Selvbeherskelse kunne
udrette store Ting; men der er en Grænse for deres Evne, og
naar selve den besjælende Følelse er helt udtørret, kan den ikke
erstattes ved noget Andet. Der behøver, som allerede tidligere


[1] Smlgn.
Hausrath: Kleine Schriften religionsgeschichtlichen Indhalts.
p. 239 f.
[2] Smlgn. Henry Maine:
Early History of Institutions. p. 60. Lecky:
History of European Morals. II, p. 316. Renan: Marc Auréle. p.
547. Leist: Alt-ar Jus civ. I. p. 438. Robert Bartsch (Die
Rechtsstellung der Frau als Gattinn und Mutter
. Leipzig 1903. p. 39)
fremhæver den græske Indflydelse: »Es ist sicher, dass das auf
hellenistischem Milieu entstandene Christenthum wesentliche Stücke seines
familienrechtlichen Inhalts der griechischen Philosophie verdankt.« —
Hos Jøderne skal Polygamiet have holdt sig til omtrent Aar 1000.
Det blev da opgivet — »som en Indrømmelse til Occidenten.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free