- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
307

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(XVI, 3) vist, ikke at være Skyld paa nogen af Siderne, og Forholdet
kan dog blive grundulykkeligt. De ulykkelige Følger strække
sig over hele Hjemmet. Fjernhed og Kulde, eller endog Bitterhed
og Fjendskab mellem Forældrene vil for Børnene være den
fordærveligste Atmosfære at opvoxe i.

Dersom den retslige Ordning skal være en Støtte for det
etiske Familieliv, maa den derfor ikke sætte for store Hindringer
for Skilsmisse. Derved vilde den nedværdige Ægteskabet
til en Tvangsinstitution. Af Hensyn til de forskellige Individers
Interesser maa der være foreskrevet bestemte Former for
Ægteskabets Opløsning saavel som for dets Indgaaelse. Ved disse
Former beskyttes Ægtefællerne ikke blot mod hinandens Overgreb,
men ogsaa hver for sig mod sin egen Overilelse. Der bør gaa
en vis Tid, inden den fuldstændige Skilsmisse indtræder; og
denne Tid bør være længere, naar det kun er den ene Part, der
ønsker Skilsmissen. Troskaben har sin Ret og bør have Tid til
at prøve sin Magt. Det var en for vidt dreven Individualisme,
naar Wilhelm v. Humboldt i sit Ungdomsskrift om Statens
Grænser ansaa den ene Parts erklærede Ønske for tilstrækkeligt
til at ophæve Ægteskabet.

Der vil i den Lidelse, et ægteskabeligt Liv, som ender med
Skilsmisse, medfører, ligge Advarsel nok for dem, der paa Grund
af Letheden ved at opnaa Skilsmisse vilde vise Letsindighed i
at indgaa Ægteskab, saa man behøver ikke at frygte for, at en
liberal Skilsmisselovgivning skulde svække den almindelige
Agtelse for Ægteskabet. I Staten Indiana, som i mange Aar har
havt liberale Skilsmisselove, er Familielivet ligesaa smukt og
varigt, som i New York og Syd Karolina, hvor det kun kan opløses
af én Aarsag. Hos nogle russiske Sekter (Doukhoborerne,
Molokanerne), hvor Skilsmisser ere hyppige og meget lette at
iværksætte, hersker der høje og ædle Forestillinger om Ægteskabet,
og idethele skal hos dem det moralske Niveau være højere
end hos deres ortodoxe Naboer[1]. Strenge Ægteskabslove (særligt:


[1] History of Women Suffrage.
Boston 1878. I. p. 742. — Lecky: History
of European Morals
. II. p. 325 f. — Tsakni: La Bussie
sectaire
. p. 143 f, 152. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free