Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 2. Kvindens Stilling og Vilkaar - XVIII. Sociologiske Data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa stor, som den senere — gennem forandret Arbejdsdeling
— er bleven.
En ny Arbejdsdeling træder i Kraft, naar det haardeste
Arbejde kan læsses over paa den overvundne, men skaanede Fjende.
Kvinden faar da kun Arbejdet i Husets Indre. Hun faar da sit
eget Omraade, som hun indtil den nyeste Tid har beholdt under
forskellige Forhold, alt eftersom Polygami eller Monogami var
den herskende Form for Ægteskab.
Endeligt er der i vore Dage i adskillige Lande aabnet Adgang
for Kvinder til en hel Række af Virksomheder, som man
tidligere kun kunde tænke sig besørgede af Mænd. De arbejde
som Læger, Advokater, Præster, videnskabelige Forskere,
Ingeniører, Kontorister, Stationsforvaltere o. s. v., og de have faaet
Valgret til kommunale og politiske Forsamlinger. Der er her
med banet Vej for en helt anden Udvikling og helt andre Vilkaar
for Kvinden, end ældre Tider ansaa for de eneste naturlige.
Dog rejses der endnu af Mange Tvivl om denne sidste
Arbejdsordnings Nødvendighed og Gavnlighed.
Det vil saameget desmere være af Interesse at undersøge
dette Spørgsmaal, som Kvindens Stilling kan siges at afgive en
Maalestok for det etiske Fremskridt i Menneskeslægten. Grækeren
roste sig overfor Barbaren af sin Behandling af Kvinden;
Romeren roste sig af det Samme overfor Grækeren, og den
Kristne igen overfor Romeren.
Dog viser Historien, at Kvindens Stilling ikke blot bestemtes
til de forskellige Tider ved den økonomiske og sociale
Arbejdsdeling, men ogsaa ved den almindelige Dannelses og
Aandslivets hele Karakter.
Indenfor den græske Kultur have især de stoiske Filosofer
hævdet Kvindernes etiske Ligeberettigelse med Mændene. Selvom
nogle Opgaver laa nærmere for Manden, andre for Kvinden, saa
gaves der dog — mente de — ingen berettiget Stræben, fra
hvilken det ene eller det andet Køn skulde være udelukket.
De senere Stoikere vilde have de unge Kvinder, ikke blot de
unge Mænd underviste i Filosofi. Det var disse samme Filosofer,
der havde den ædleste Opfattelse af Ægteskabet som et inderligt
Livsfællesskab; en videregaaende aandelig Udvikling var i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
