Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 2. Kvindens Stilling og Vilkaar - XIX. Kvindens etiske Stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hendes Pligter som Moder, og det er en vigtig Side ved det
store sociale Spørgsmaal at bringe det dertil, at hun kan ofre
sig for sit Hjem og sine Børn[1]. — Ved Anerkendelsen af
Kvindens store Betydning i Hjemmet er der gjort et Skridt, som
ikke kan eller skal gøres tilbage. Den Plads, Kvinden udfylder
i Familien, kan ikke erstattes ved nogetsomhelst Fremskridt i
anden Retning. Familielivets store Betydning for Slægtens
Udvikling beror først og fremmest paa Kvindens Stilling i det som
Moder, Hustru eller Søster. Der er her en Kraft, som ikke kan
undværes. Men netop fordi det Hverv, Kvinden her udøver, har
en dyb og fast Grund i Naturen, behøve vi ikke ængsteligt at
vogte paa, at det bliver taget op. Naturen trænger ikke til vor
Beskyttelse; den melder sig nok selv. Og de Forskelligheder,
som virkeligt ere tilstede mellem Mand og Kvinde, ville stedse
gøre sig gældende, naar de ikke skyldes forbigaaende, mere eller
mindre kunstige Forhold. Stuart Mills Paastand (i hans Skrift
om »Kvindernes Underkuelse«) var, at de Forestillinger, man
havde dannet sig om Kvindens Natur og Evner, kun beroede
paa Vane og Tradition, ikke paa virkelig Erfaring; hvad vi kalde
»kvindelig Natur«, var efter hans Overbevisning kun et Kunstprodukt.
Netop derfor maatte efter hans Overbevisning de Skranker,
man hidtil havde sat for de kvindelige Evners Udvikling
og Brug, ophæves, forat man kunde lære den virkelige kvindelige
Natur at kende. Det gjaldt nu om — for første Gang i
Verdenshistorien — at lade Erfaringen afgive sit Vidnesbyrd i
denne Sag! — Mill ventede, at den kvindelige Begavelse under
friere Forhold vilde vise sig i en overordentlig Glans. Det er
tvivlsomt, om Erfaringen berettiger til en saadan Forventning,
og denne behøves heller ikke forat begrunde den Fordring, Mill
vilde opstille.
Det er, som allerede bemærket, netop Ønket om, at Kvinden
paa endnu fyldigere og selvstændigere Maade end hidtil
maa kunne udfylde sin Plads som Hustru og Moder, der først
og fremmest fører til Fordringen om en alsidigere Udvikling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
