Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 2. Kvindens Stilling og Vilkaar - XIX. Kvindens etiske Stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end Mænd. En amerikansk Religionspsykolog har ment at finde
en kvalitativ Forskel mellem unge Mænds og Kvinders Religiøsitet
indenfor en og samme Konfession: hos hine spillede Villie
og Tanke, hos disse Frygt og Følelse af Ufuldkommenhed en
overvejende Rolle[1]. Men selvom dette hænger sammen med den
kvindelige Naturs Ejendommelighed, behøver denne dog ikke
nødvendigvis altid at ytre sig paa samme Maade; man kan ikke
deraf slutte, at Kvinden stedse maa være autoritetstroende.
Eduard v. Hartmann[2]
mener, at en Kvinde enten maa være
autoritetstroende eller have sig en Mand, der er Fritænker. Det
er altsaa to Slags Autoritetsforhold, hun faar Valget imellem.
Men hvis hun vælger det sidste (eller idethele vælger en Mand
med en anden Tro end den, hun er opdragen i), vil hendes
intellektuelle Aktivitet nødvendigvis være sat i Bevægelse; hun
maa da have Evne til at frigøre sig fra det, som fra først af
lagde Beslag paa hendes Udvikling; og hvorfor skulde hun da
ikke kunne naa frem til en selvstændig Overbevisning i religiøs
Henseende, hvad enten saa denne gaar i den ene eller i den
anden Retning? — Den samme Forfatter mener, at hun paa
Grund af sin levende Sans for individuelle Tilfælde og
individuelle Personligheder ikke formaar at betragte og behandle en Sag
fra en streng og universel Regels Standpunkt, og at hun derfor
nok kunde egne sig til at være Advokat, men ikke til at
være Dommer. Selvom det skulde være saa, er det dog altid et
Fremskridt, naar hun anses for dygtig til Advokat. Der er mange
Mænd, som heller ikke egne sig til Dommere, og der har været
Tider, hvor Kvinden ikke en Gang ansaas for skikket til at være
Vidne, eller hvor hendes Vidnesbyrd kun gjaldt halvt imod
Mandens![3] Kvindens Liv er saa længe hengaaet i Familiens Indre,
hvor den rent personlige Side af alle Spørgsmaal og Forhold i
Følge Sagens Natur staar i første Række, medens de fjernere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
