Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 2. Kvindens Stilling og Vilkaar - XIX. Kvindens etiske Stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derved paa bedste Maade at udfylde sin Plads som Led af
Slægten. Hvad Kvinden fordrer, naar hun vil »emanciperes«,
er egentligt Ret til at komme til at gøre sin fulde Pligt i
Menneskehedens Tjeneste, til at arbejde med paa de fælles Opgaver.
I den nordamerikanske Kvindebevægelse træder denne Side af
Sagen frem paa en smuk og interessant Maade. Den amerikanske
Kvinde fordrede først sin Ret, da det var nødvendigt for hende,
for at hun kunde gøre sin Pligt. Virksomheden for Kvindens
friere Stilling har nemlig historisk udviklet sig af Virksomheden
for Negeremancipationen. Lige fra Begyndelsen toge de amerikanske
Kvinder ivrig Del i denne Virksomhed. Men deres Ret
til offentlig Optræden, selv i en saa stor og smuk Sag som denne,
mødte en forbitret Modstand, der naaede sit Højdepunkt paa det
store Antislaverimøde i London (1840), hvor man ikke vilde modtage
de kvindelige Udsendinge fra Amerika, fordi saadan Optræden
af Kvinder stred »mod Landets Sæder og den guddomme
lige Lov»[1].
Da først begyndte den Agitation for Kvindens Frigørelse,
i hvilken saa mange fremragende Kvinder toge Del. Et
andet Exempel frembyder en tysk Dame, den i 1899 afdøde
Fru Jeannette Schwerin, der virkede ivrigt for Kvindernes retslige
Selvstændighed. Ved hendes praktiske Arbejde blandt de
Fattige stod hun ofte hjælpeløs, idet hun var afskaaren fra at
hjælpe Kvinder, der behandledes brutalt af deres Mænd, som
havde Loven til Støtte for deres Magt. Det var saadanne
Erfaringer, der førte hende ind paa Arbejdet for Kvindernes
selvstændige Stilling[2].
6. Naar Kvinden baade har den Mulighed, den Ret og den
Pligt at arbejde med paa de almenmenneskelige Opgaver og
uddanne sin Personlighed paa selvstændig Maade, vil hun heller
ikke kunne holdes ude fra kommunal og politisk Stemmeret.
De indre og ydre Betingelser, som denne forudsætter, kan hun
ligesaavel være i Besiddelse af som de fleste Mænd, og hun har
ikke mindre end Mændene den største Interesse af, at de
offentlige Sager ledes vel. Den Øvelse og Erfaring, hun mangler, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
