Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 3. Forældre og Børn - XX. Sociologiske Data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedre, naar der er faa af dem, det angive Kvinderne selv, og
forskellige Iagttagere med dem, som yderligere Motiver til at
dræbe Børnene»[1]. Under vore »civiliserede« Forhold er det
oftest den forladte, ensomme Moder, der begaar Barnemord, og
hendes Motiv er Skamfølelse, nok saa meget som Nød.
Moderkærligheden viser sig ofte stærkere end Nøden, medens den
bukker under for Skamfølelse. Man har ment at finde, at
Barnemord ere sjeldne i Lande, hvor Dommen over Kvinder, der føde
udenfor Ægteskab, er meget mild[2]. Dog vise sørgelige
Erfaringer, at Nød og Overlæsselse med Arbejde kan svække og
udrydde Moderkærlighed[3]. — Hos mange Kvinder ytrer
Moderkærligheden sig først, naar de have set Barnet og begyndt at
vise Omsorg for det. Despine anfører (i sin Étude
psychologique sur les personnes qui commettent l’infanticide, i 3. Bind
af hans »Psychologie naturelle«) en Række Exempler derpaa.
Det bliver derved forstaaeligt, hvorledes den forladte Moder kan
tage Livet af sit Barn strax efter Nedkomsten: Kontramotivet
kommer for sent. — For Skøger er det en Ære at faa Børn; de
begaa derfor meget sjældent Barnemord. — I Oldtidens Stater
holdt Forestillingen om Faderens absolute Myndighed sig, og
dermed forbandt sig for Grækernes Vedkommende den Antagelse,
at en Stat stod sig bedst ved en meget begrænset Tilvæxt i
Befolkning. Derved forklares det, at de gamle Filosofer og
Lovgivere hævde Retten eller endog Pligten til at berøve det
undfangne eller allerede fødte Barn Livet. De indførte derved ikke
noget Nyt, men stadfæstede en meget gammel Skik, som først
Kristendommen med sin Omsorg for hvert enkelt Menneskes Sjæl
førte til at omstyrte. Først nu blev det ufødte og det nyfødte
Barns Ret hævdet[4].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
