Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 3. Forældre og Børn - XX. Sociologiske Data - XXI. Etik og Pædagogik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Ligesom for Kvindens Vedkommende var det ogsaa for
Barnets tildels økonomiske Grunde, der førte til bedre Vilkaar
for det. Førend Tanken om det enkelte Individs Værdi og
Betydning kunde gøre sig gældende, maatte den Hjælp og Nytte,
Børnene kunde yde, bevirke, at de bleve skaansomt behandlede.
Børnene forrettede Arbejde ligesom Trællene. Men dertil kom
endnu, idetmindste for Sønnernes Vedkommende, ogsaa andre
Hensyn. I sin Søn saa Faderen den, der skulde hævne ham,
hvis han kom voldeligt af Dage, og den, der skulde forrette
Ofrene ved Familiealteret efter hans Død. Kun naar han efterlod
sig en Søn kunde han betale sin Gæld til sine Forfædre
ved at sikre Familiekultusens Vedvaren. Men Forholdet vedblev
dog til den nyeste Tid at være et Myndigheds- og
Underdanighedsforhold, idet Forældrenes Autoritet anerkendtes paa en Maade,
som endnu kunde minde om den primitive Familie. Efterat Staten
har sat snevrere Grænser for Forældremyndigheden, og efterat
i det øvrige Samfund Friheds- og Lighedsideer ere blevne
herskende, er Forholdet mellem Forældre og Børn langt mere blevet
et rent Sympatiforhold end et strengt Autoritets- og Lydighedsforhold.
Familien har derved selv udviklet sig til i langt højere
Grad end paa det primitive Trin at være Forbilledet for et inderligt
og fuldkomment Samfund, hvor intet Medlem blot er Middel,
men Alle ere selvstændigt medvirkende Led.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
