Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 3. Forældre og Børn - XXI. Etik og Pædagogik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er det. Barnet maa først og fremmest betragtes som Barn, ikke
blot som vordende Voxen. Ai Larven udvikler sig vel i Tidens
Fylde et Insekt; men derfor gaar det ikke an at behandle Larven
som et Insekt. Larven har sine ejendommelige Evner og
Fornødenheder. Bortset fra asketiske Retninger, der betragte al
sund Livsglæde og naturlig Virksomhed med Mistanke, har
Barndommen ikke værre Fjender end en udvortes Nyttelære, der blot
spørger om, hvad Barnet vil have Nytte af, og ikke hvad det
har Nytte af.
Først og fremmest gælder det, at Barnet faar Lov til og
Hjælp til (ti det kan behøve Hjælp) at være et rigtigt Barn,
at gennemleve Barndomstiden med fuldstændig Hengivelse, uden
at forstyrres af Bekymring, Savn og Møje. Derved samler det
legemlig og aandelig Kraft til den fremtidige Udvikling. — Og
dernæst gælder det, at det Arbejde, som fordres af Barnet, saavidt
muligt bliver dets eget Arbejde, saa det kan føle Glæden
ved at bruge sine egne Kræfter. — Naar disse Betingelser
fyldestgøres, løses derved ogsaa det Problem: at behandle Barndommen
som en selvstændig og ejendommelig Livsperiode, og dog at gøre
den til en Forberedelse til det følgende Liv.
Det er Jean Jacques Rousseaus store Fortjeneste at
have fremsat disse Sandheder saaledes, at de ikke ville kunne
glemmes igen[1]. Derved blev han paa en Gang Barndommens
Evangelist og Pædagogikens Reformator.
3. For Barnet er ligesaa lidt som for den Voxne Lydighed
den højeste Dyd. Lydighed har ingen Værdi i sig selv, men er
kun et Middel. Det er nødvendigt, at Barnet lærer Lydighed,
da det ellers ikke kan have sin fulde Frihed. Man kan kun give
Barnet frit Spillerum, hvis der er et elastisk Baand, der holder
tilbage, naar det gaar for vidt. Naar Barnet nærmer sig en
Afgrund uden at ane Faren, kan kun Lydighed mod den advarende
Stemme frelse det; der bliver ikke Tid til at give Grunde og
nærmere Forklaringer, men Tilliden til den Røst, som høres,
maa være tilstrækkeligt Motiv. Forældrene repræsentere over
for Barnet den modne Erfaring og den selvstændige Dom. Indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
