- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
330

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 3. Forældre og Børn - XXI. Etik og Pædagogik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barnet opnaar Selvstændighed, ledes det af Trangen til at finde
Billigelse af sin Færd hos dem, det elsker højest; af denne Trang
udvikler sig saa efterhaanden Trangen til Selvagtelse og dermed
den etiske Selvstændighed[1]. Barnet har Samvittigheden udenfor
sig, før det kan faa den i sig selv. Men Lydigheden og Tilliden
til Andre føre kun til selvstændig Overbevisning derved,
at de føre til Handling. Vi mindes atter her det aristoteliske
Princip, at man kun bliver god ved at handle godt. Den uvilkaarlige,
instinktmæssige Maade, hvorpaa Barnet følger Ældres
Færd og efterligner dem, den Iver, hvormed det slaar ind paa
de Veje, man aabner for dets stærke Trang til at bruge sine
friske Kræfter, har nok saa Meget at sige som den bevidste
Lydighed. Der skabes, uden at Barnet selv mærker Noget til det,
Præcedenser, som bestemme Fremtiden og afgive et bedre Grundlag
end Formaninger og Trusler, Belønninger og Straffe. Erfaringer,
som det senere faar Brug for, kan det paa denne Maade
gøre i det Smaa saaledes, at det føler Glæde ved sin egen
Virksomhed. Naar den Tid kommer, da det forstaar Buddene og
Formaningerne, har det allerede udøvet dem; og det er egentligt
den eneste Maade, hvorpaa det ret kan forstaa dem. Ligesom
man efter nyere Metoder i Sprogundervisningen ikke begynder
med grammatiske Regler, men med praktisk Øvelse i Sproget,
saaledes bør man i den praktiske Etik heller ikke begynde med
moralske Regler, men med Øvelse af Kræfterne.

Den ubevidste Opdragelse er nok saa vigtig som den bevidste.
Der er Tanker og Følelser, som først blive mulige, naar
Virksomhed gaar i Forvejen. — Men ved ubevidst Opdragelse
kan man ogsaa forstaa den Opdragelse, som Forældrene øve.
uden at de selv vide af det. Deres ubevogtede Øjeblikke virke
nok saa meget paa Barnet som de Øjeblikke, i hvilke de
optræde overfor det med klar pædagogisk Bevidsthed; i sine
ubevogtede Øjeblikke taler og handler man jo ofte mest energisk.


[1] Dette er meget smukt paavist af
J. G. Fichte: Reden an die deutsche Nation.
Berlin 1808. p. 317—329. — Preyer (Die Seele des Kindes.
3. Aufl. p. 227) bemærker om sit Barns Iver for at efterligne, hvad
de Voxne gjorde: »Sein Nachahmungstrieb erscheint hier fast wie
Ehrgeiz.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free