Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 3. Forældre og Børn - XXII. Staten og Børnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun gennem sit Overhoved stod i Forbindelse med det større
Samfund. De enkelte Individers, ogsaa Kvindens og Barnets,
Ret til selvstændigt Liv er blevet anerkendt, og det er Statens
Sag at hævde denne Anerkendelse. De Krav, Staten stiller overfor
Familien, bero dels umiddelbart paa dens Kald til at beskytte
de Svage, dels derpaa, at Familiens Medlemmer ogsaa ere
Statens Medlemmer og maa fyldestgøre de Betingelser, som derved
udkræves.
Saaledes hævder Staten det ufødte og nyfødte Barns Ret
til at existere og tillader Ingen at erklære noget andet Individ
for overflødigt eller for uberettiget eller uskikket til at være til.
Selv hvor Udsigterne for det Individ, der begynder sin Tilværelse,
synes at være nok saa mørke, kan en saadan Myndighed til at
overskære den én Gang anlagte Livstraad ikke tillægges Nogen.
Staten tager sig fremdeles af de forladte Børn og holder
Forældrene til at gøre deres Pligt, hvor deres egen Samvittighed
og Forældrefølelse ikke driver dem dertil. Den beskytter
Børnene mod Forældrene. Det viser sig nemlig, at den moderlige
og faderlige Følelse kan sløves og udryddes af Nød, Skam
og andre Aarsager, og hvor Familieforholdet saaledes ikke yder
tilstrækkelige Motiver til at fyldestgøre, hvad Velfærdsprincipet
fordrer, træder det større Samfund til, skønt det ikke kan løse
Opgaven saa godt, som det snevrere under sunde Forhold kan.
Det er i Kraft af dette Princip, at Staten fører Tilsyn med og
indskrænker Anvendelsen af Kvinder og Børn i Fabriker, skønt
den neppe endnu har gjort nok for »at sikre Barnets Ret til
dets Moders Bryst«. I Kraft af dette Princip burde Staten ogsaa
tvinge Forældrene til at vedkende sig deres Børn, hvad den
imidlertid for de uægte Børns Vedkommende fordetmeste ikke
gør. Overfor uægte Børn følger Staten en barbarisk Regel: mater
semper certa, Moderen er sikker, hende holde vi os til. Byrden
lægges overvejende over paa Moderen. Barnets Ret til Faderens
Navn anerkendes ikke; og selv hvor Faderen paavises, bestemmes
hans Bidrag til Barnets Underhold efter Moderens, ikke
efter hans egen sociale Stilling. Endnu i det tyske Riges nye
borgerlige Lovbog hedder det (§ 1567): »Et uægte Barn og
dets Fader gælde ikke som beslægtede«; — i det oprindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
