Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saasnart Livets Gang fører det med sig, at Mennesker ere fælles
Betingelser underlagte, have fælles Skæbne, fælles Fare, fælles
Fjender, fælles Arbejde eller fælles Leg, vil der udvikle sig en
Solidaritetsfølelse mellem dem, som gør, at Frihed og Hengivelse
gaa i Et. Den Enkeltes Selvstændighed hindres da ikke, men
muliggøres netop ved, at han virker sammen med de Andre eller
for de Andre. Kulturens Udvikling er ikke mulig uden en saadan
Solidaritet, da den stiller Opgaver, der kun kunne løses ved
et Arbejde, der overstiger den Enkeltes Kræfter. Men tillige ere
Kulturopgaverne saadanne, som ikke blot komme den Enkelte
til Gode. Kulturen frembringer Goder, der direkte eller indirekte
kunne faa Betydning for Alle, og gennem Kulturarbejdet virker
den Enkelte saaledes for Noget, der er mere omfattende end
hans egen lille Verden. Ved at blive delagtig i Kulturarbejdet
udvikles Mennesket derfor baade gennem den Solidaritet,
Arbejdsfællesskabet frembringer, og gennem den personlige Indleven i
universelle Formaal, som er Kulturens bedste Frugt.
Ofte kan der være en lang Skole at gennemgaa, inden Fællesskabet
i Arbejde og i Formaal ret bliver til. Der foregaar da
en Opdragelsesproces, som kan være streng og haard.
Trægheden og Raaheden, Egoismen og Blindheden maa overvindes,
men kunne gøre stærk Modstand. Livet i Kultursamfundet er
fra denne Side set en Fortsættelse af den Opdragelse, der finder
Sted indenfor Familien. Og det er stedse Kulturlivets vigtigste
Betydning at virke opdragende og udviklende paa det personlige
Liv. Hele Menneskehedens Historie kan betragtes som en
Opdragelsesproces, der aldrig bliver afsluttet, men særligt træder
frem, naar det er nye Formaal, der skulle arbejdes frem, og
naar Fællesskabet i Virken for disse Formaal derfor først skal
frembringes. Naar der allerede har dannet sig et Samfund om
et vist Kulturformaal som Midtpunkt, er Opgaven for det enkelte
Individ at leve sig ind i den færdige Kultur. Det bestemmes
da i sin Udvikling ved Traditionen; Efterligning og Suggestion
spille en stor Rolle uden at det mærkes; færdige Forestillingsforbindelser
og Forskydningsresultater komme det til Gode og
bestemme det Niveau, fra hvilket det begynder sin Udvikling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
