- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
344

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brutale Maade. Det er en af de mange Former, i hvilke den
altid betænkelige og ikke altid ærlige Distinktion mellem Teori
og Praxis fremtræder. Maalestokken for Kulturens og
Kultursamfundets Udvikling bestaar i den Grad, i hvilken Friheden
ikke staar blot som en teoretisk Ide, men — baade som Maal
og som Middel — ligger til Grund ved de enkelte Livsforholds
Ordning.

Ved at opstille Frihedsprincipet som det underordnede Princip,
der først og fremmest udledes af det almindelige Velfærdsprincip;
skille vi os fra Bentham, for hvem Sikkerhed og Lighed
stod som de første afledede Principer. Men det er klart,
at Sikkerheden kun faar sin Værdi som Betingelse for fri
Besidden, Nyden og Virken. Usikkerhed hæmmer, kuer og deler.
Det er ikke Friheden, der er Betingelse for Sikkerheden, men
omvendt. Og hvis man vil Sikkerhed for enhver Pris, kommer
det let til at gaa ud over Friheden. Der maa voves, forat
Udviklingen kan gaa fremad, og det er ved ethvert saadant
Vovestykke Tilliden til de frie Kræfters Virkninger, som holder oppe.
Ved at fæste sit Blik paa Sikkerheden i første Linie kommer
man let til at tilstoppe Udviklingens Kilde. Af Frygt for Faren
ved at fortsætte Livet stanser man Livet. Ogsaa hvad Ligheden
angaar, er det klart, at den er en underordnet Livsbetingelse.
Hvad det gælder om, er at faa det personlige Liv frem i de
Enkelte. Men da disse, jo mere deres Natur kendes, vise sig
at frembyde kvantitative og kvalitative Forskelligheder, ville de
kun i rent udvortes Forhold kunne behandles aldeles ens. Den
fordelende Retfærdighed kræver, som vi allerede have set (III,
9; IV, 2; XI, 9), en dybtgaaende Individualisering. Ogsaa
Ligheden er da en Betingelse, der er Friheden underordnet.
Fordelingen af materielle og aandelige Goder og Fastsættelsen af
de Fordringer, der med Hensyn til materiel og aandelig Kultur
ere at stille til de Enkelte, maa ske med Henblik til deres Evne
til at fyldestgøre Frihedsprincipet, altsaa til deres Evne til at
udvikle sig frit og harmonisk og til at virke med Frihed i
Kulturformaalenes Tjeneste.

3. Det var det 18. Aarhundredes store Ære, at det
opdagede Frihedsprincipet og dermed fastslog en af de vigtigste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free