Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skarp Adskillelse mellem Etik, Nationaløkonomi og Retslære og
mente her at have tre aldeles sondrede Omraader for sig. I
Nationaløkonomi skulde der kun tages Hensyn til Erhvervsdriften;
lod man blot den frit Spil, vilde Menneskenes økonomiske
Interesser af sig selv komme i Harmoni. I Retslæren skulde der
kun søges Betingelserne for en saadan ydre, mekanisk Ordning,
at Sikkerhed og Frihed for Alle blev mulig; den skulde holde
sig til den ydre Handlen (Legaliteten) og ganske se bort fra
Sindelaget (Moraliteten).
Man gik tillige ud fra en Opfattelse, der betragtede ydre
Forhold, Opdragelse og sociale Vilkaar som eneste Aarsag til alle
Forskelligheder mellem Mennesker. Alle Mennesker — mente
man — vare lige i Natur og Begavelse; det var kun de ydre
Forhold, under hvilke de udviklede sig, der medførte Forskellighederne.
Adam Smith, hvis Anskuelser fik saa stor Indflydelse
paa den almindelige Opfattelse af sociale Spørgsmaal, gik
saaledes ud fra at Forskelle i Karakter og Begavelse ikke saa meget
skrive sig fra Naturen som fra Vane, Levevis og Opdragelse, ikke
saa meget ere Aarsager til Arbejdets Deling i Samfundet, som
Virkninger af denne[1].
Naar man da aabnede alle Bomme og
holdt al Tvang borte, syntes der at være Udsigt til, at Alle
kunde naa frem. Retfærdighed maatte fordre, at Betingelserne
blev lige for Alle, og heller ikke Naturen gav, mente man, den
Ene noget Forspring for den Anden.
Man lededes herved endnu et Skridt videre. Man forbød
endog alle frie Associationer. Eller rettere, man kunde, efter
hvad man havde erfaret ved de gamle Lavs Udartning, ikke
tænke sig nogen Association uden Tvang og Tyranni. Turgot
fik ved et Edikt af 1776 Lavene ophævede. Han saa (som det
udtales i Indledningen til dette Edikt) Kilden til alle Onder paa
det industrielle Omraade i den Ret, Haandværkere af samme Fag
havde haft til at samles og forene sig i Foreninger. Enhver fik
nu Ret til at udøve, hvilket Haandværk eller hvilken Handel han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
