Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXIV. Sociale Modsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værdige. Ved mere fremskridende Kultur sættes aandelig
Virksomhed ved Siden af disse Idrætter. Der gør sig nu en
Dualisme gældende mellem en Kreds af Virksomheder, der vælges
for deres egen Skyld, og som ere istand til at fylde og udvikle
det personlige Liv, og en anden Kreds af Virksomheder, som
paatvinges ved Magt eller ved Nød, og som gøre den enkelte
Personlighed til blot Middel for Andre. Det anses da som en
Nedværdigelse at arbejde for det Nødvendige. Gennem den
klassiske Oldtid og Middelalderen kan denne Tankegang paavises.
Det var dels det mekaniske Arbejdes ringe Sammenhæng med
Personligheden, dels den Afhængighed, som fremkommer, hvor
der arbejdes for Løn, der gjorde, at Haandværket ansaas forat
være en fri Mand uværdigt: »Intet Ædelt«, siger Cicero, »kan
trives i Værkstedet« (nec enim qvicqvam ingenuum potest habere
officina)[1].
Indenfor den stoiske Skole hævdedes Arbejdets Værdighed,
idet den Vises Sindelag adler enhver menneskelig
Livsvirksomhed. Og gennem Kristendommen udbredtes denne
Tankegang i store Kredse. Men det paa Aristokrati og Hierarki
byggede middelalderlige Samfund kom igen bort fra denne Opfattelse.
Endnu i Aaret 1781 udsatte Akademiet i Madrid den Prisopgave:
»at vise, at de nyttige Haandteringer ikke havde noget
Ærerørigt ved sig.«
Det er dels æstetiske og religiøse, dels etiske Betragtninger,
til hvilke denne længe herskende Opfattelse har støttet sig. —
For Grækernes æstetiske og for Middelalderens religiøse
Idealisme var Arbejdet med det materielle Stof nedværdigende og
nedad dragende. Det hindrer Mennesket i at gøre sin Personlighed
til et harmonisk Kunstværk eller i at afdø fra den sanselige
Verden. — Og idet den materielle Produktion først og
fremmest tjener til Individets egen Selvopholdelse, syntes den
at hvile paa Egoisme. Den moderne Nationaløkonomi har ofte
begunstiget denne Opfattelse ved stærkt at betone de egoistiske
Motiver til Erhvervsvirksomheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
