Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXV. Det sociale Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Men hvad Malthus har Ret i, er, at hver Gang der er
frembragt en vis Harmoni mellem Befolkning og Næringsmidler,
vil Befolkningens stærke Formeringstendens stedse paany
ophæve Ligevægten og gøre nye Anstrengelser nødvendige forat
bevare det Livstrin, som er naat. Det er dette, der stedse paany
driver Menneskene ind paa Arbejdets og Kulturens Vej. Malthus
siger, og man behøver ikke at være Pessimist forat give ham Ret
deri, at hvis Næringsmidlerne af sig selv forøgedes i samme Grad
som Menneskeslægten, indser han ikke, hvilken Drivfjeder der
kunde være stærk nok til at overvinde Menneskets Indolens og
føre det videre paa Kulturens Vej[1]. Trægheden, i hvilken vi have
fundet Spiren til alt Ondt (VI, 1), behøver en stærk Modvægt
for at overvindes. Saalænge ikke højere Motiver have større
Magt i den menneskelige Natur, end hidtil er Tilfældet, vil det
af Malthus fremhævede elementære Motiv stedse paany være
nødvendigt. Der behøves et stærkt Pres til at vække Driften
og Kraften. Først naar det har gjort sin Virkning, naas der et
Trin, hvor mere ideelle Motiver kunne virke.
Der er ingen Grund til at føle Beundring for den Naturorden,
vi her staa overfor. Men den maa tages som noget Givet.
Og det maa paa den anden Side ikke glemmes, at den vældige
Kraft, som fører til at stille det sociale Spørgsmaal, er den samme,
der ved at lede til Familiens Stiftelse grundlægger det
inderligste menneskelige Samfund, Kilden til al Sympati i
Menneskeslægten, og den samme, der ved sin Indflydelse paa Fantasien
og ved at vække Entusiasmen sætter Evnen til Hengivelse og
Opofrelse i Virksomhed.
3. Det sociale Spørgsmaal er et etisk Spørgsmaal. Dette
ligger allerede i, hvad der ovenfor er sagt, at kun formedelst
den vakte Sympati fremtræder det i nyere Tid saa skarpt og
saa tilspidset. Tænk Etikens Maalestok, den etiske Tanke om et
idealt Samfund (III, 10; XIII, 6) borte — og »Spørgsmaalet«
vil da med det samme falde bort, eller rettere, det vil være
reduceret til et rent Magtspørgsmaal; der vil blot stilles den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
