Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Social Etik
- B. Det frie Kultursamfund
- 1. Den materielle Kultur
- XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Velfærdsprincipet stemmende Fordeling, og derved tillige i Retning af social
Organisation paa den materielle Kulturs Omraade. Dels kunne
nemlig de individuelle Kræfter virke sammen i frie Associationer,
fremkaldte ved Interessefællesskab og Sympati, dels kan
Staten med sin tvingende Centralmagt gribe ind og fastslaa en
Ordning af det materielle Kulturarbejde. Vi behandle disse to
Grupper hver for sig. De frembyde begge igen forskellige Former.
a. Arbejdets Ordning gennem fri Association.
2. Frihedsprincipets første Virkning var opløsende og isolerende.
Dets Opstilling virkede som en Mine, der sprængte den
gamle Samfundsbygning, og Verden er endnu ikke kommen til
Ro efter denne Katastrofe. Som vi have set, betragtede man
endog i revolutionær Iver Isolation som en nødvendig Betingelse
for Frihedens Bevarelse. Men Friheden lægger sig ligesaa vel
for Dagen ved Valget af Forbindelse med Andre som ved Valget
af Sondring fra Andre. Den betyder kun det, at der ingen
vilkaarlige Hindringer stilles for Individets Virksomhed. Den frie
Association maa netop siges at være den naturlige Fortsættelse
af Emancipationen. Hvis Friheden har medført Ulykker og
Misligheder, saa er den — for en Del idetmindste — istand til
selv at læge de Saar, den har slaaet. Frihedens Proklamation
sker i Kraft af Velfærdsprincipet, fordi den frie Brug af
Kræfterne baade har Værdi som Formaal og som Middel, og det er
ligeledes i Kraft af Velfærdsprincipet, at Emancipationen fortsættes
af Associationen. Dette vil træde klart frem, naar vi betragte
de Hovedformer for Arbejderassociationer, der historisk ere
fremtraadte.
3. Allerførst gælder det at ophæve Isolationen og Striden
indenfor Arbejdernes egen Kreds. Arbejdernes Afhængighed over
for den, der køber hans Arbejde, hænger jo især sammen med
den stærke Konkurrence mellem Arbejderne selv. Arbejdslønnen
synker formedelst det stærke Tilbud om Arbejde. Ved at
optræde i Fællesskab overfor Arbejdskøberne blive Arbejderne
istand til at stille deres Betingelser, baade hvad Arbejdslønnen,
Arbejdstiden og Arbejdsvilkaarene angaar. Først derved blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0395.html
