Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blind Raahed til klart seende Kraft, fra Kamp til fredelig
Forhandling, som her foregaar. Og alt dette sker ad Frihedens Vej.
Der gives intet bedre Svar til dem, der betragte vor Tid som
en blot Opløsningens Tid, end at henvise dem til den
Samfundsdannelse og den etiske Udvikling, som her gaar for sig. Og den
foregaar efter de forhen (XIII, 4) fremdragne psykologiske Love.
Samfølelsen udvikles gennem Samliv og Samvirken, gennem
fælles Skæbne og fælles Arbejde. Det aristoteliske Princip
lægger sig her tydeligt for Dagen. En ejendommelig
Motivforskydning fremtræder derved, at skønt det ofte er den rent
individuelle Kamp for Selvopholdelsen, som fører Arbejderen
til at søge Association, kan han dog leve sig saaledes ind i
de fælles Livsinteresser, at disse umiddelbart blive Formaal for
ham. Og endeligt frembringes der gennem disse nye Samfundsformer
Virkninger af Betydning langt ud over Arbejdernes Kreds.
De andre Klasser i Samfundet opdrages ved dette nye Element,
der aktivt griber ind i Udviklingen; de lære deres Grænser bedre
at kende, og de faa tillige nye Formaal og Opgaver, idet det
nye Element medfører en successiv Omdannelse af Samfundslivet
idethele.
Ikke alle Fagforeninger have naat det samme Udviklingstrin.
Baade i Organisation og i Fremgangsmaade gør der sig
store Forskelligheder gældende. Vi have her holdt os til det
Billede, de mest fremskredne Foreninger frembyde. — For den
enkelte Arbejder kan der under en af Fagforeningen besluttet
Arbejdsnedlæggelse komme en alvorlig etisk Konflikt, idet han
kan blive stillet mellem sin sultende Familie og det, han maa
anse for sin Stands Ære og Velfærd. Fagforeningernes Færd
overfor de saakaldte »Skruebrækkere« har ofte været streng;
men man maa erindre, at der her foreligger en etisk Konflikt.
Hvis Arbejdsnedlæggelsen virkeligt er i hele Standens Interesse,
er det utvivlsomt Pligt for den Enkelte — en Pligt, som
Solidaritetsfølelsen indskærper overalt, hvor den rører sig — at holde
ud saa længe som muligt. Selvom han ikke hører til
Fagforeningen, vil han høste Gavn af dens Sejr, og han vil derfor ikke
kunne skille sin Sag fra dens i Kampens Tid. Det er et stort
Ansvar, som de paatage sig, der erklære Krigen; men er Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
